Annonce
Erhverv

Pizzeria i Vejen giver vores og hverdagens helte et skulderklap

Serkan Oral og Ömer Yesilirmak, Vejen Stenovns Pizza, forærer pizzaer til vores allesammens hjælpere. Foto: Martin Ravn
Resten af måneden forærer Serkan Oral og Ömer Yesilirmak, Vejen Stenovns Pizza, pizzaer til vores allesammens hjælpere.

Vejen: Hvis der er nogen, som fortjener et skulderklap under coronakrisen, så er det vores allesammens hjælpere – læger, sygeplejere, politibetjente, ambulancereddere, brandmænd og alle dem, som arbejder på plejehjemmene. Det synes i hvert fald Serkan Oral og Ömer Yesilirmak, der er indehavere af Vejen Stenovns Pizza.

- De knokler jo alle for vores skyld, og de har lange vagter. Derfor vil vi gerne vise dem alle stor anerkendelse, siger Serkan Oral.

Foruden anerkendelsen har han og Ömer Yesilirmak besluttet at forære pizzaer til dem, som de betegner som samfundets hårdt arbejdende hjælpere. Det har de også skrevet højt og flot om på Vejen Stenovns Pizzas facebookside, og det er blevet læst med stor interesse. På den måde gik de første 10-12 gratis pizzaer rask over disken torsdag. Tilbuddet om gratis pizzaer til hverdagens helte gælder til og med den 30. marts.

- Vi har set på tv, hvordan der er brug for, at alle hjælper til med at klare os igennem coronakrisen, og derfor fik jeg den idé at tilbyde gratis pizzaer. De er til dem, der kan fremvise id som bevis på, at de er læger, sygeplejere, politibetjente, ambulancereddere og brandmænd eller er ansat på plejehjemmene, siger Ömer Yesilirmak, som kan fortælle, at coronakrisen også har været med til at give Vejen Stenovns Pizza en mindre omsætning.

- Men vi skal alle sammen støtte hinanden og støtte hinanden under denne krise, siger Serkan Oral.

På pizzeriaets facebookside har han skrevet: ”Som et stort tak til alle de modige læger og sygeplejersker og politi vil vi hos Vejen Stenovns Pizza gerne sørge for at I kan få noget mad efter en lang arbejdsdag. Del budskabet og lad os sammen passe på dem, der passer på os.”

Lad os sammen passe på dem, der passer på os.

Serkan Oral, pizzeriaejer

Som et stort tak til alle de modige læger og sygeplejersker og politi vil vi hos Vejen Stenovns Pizza gerne sørge for at I kan få noget mad efter en lang arbejdsdag, lyder det fra Serkan Oral og Ömer Yesilirmak, Vejen Stenovns Pizza. Foto: Martin Ravn
Coronakrisen også har været med til at give Vejen Stenovns Pizza en mindre omsætning. Foto: Martin Ravn
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Live: Svenske coronadødstal kan være dobbelt så høje som hidtil antaget

Sydjylland For abonnenter

Politiet i opråb: Uklare GDPR-regler forsinker opklaring af kriminalitet

Annonce