Annonce
Haderslev

Pjuske og Trunte blev kørt ihjel i Østergade

For to år siden blev Trunte her kørt ihjel i Østergade. Privatfoto

Lokale Ernst Løf mener, at der bliver kørt alt for stærkt i byen. Han har nu mistet to katte i trafikken.

GRAM: Lørdag morgen undrede Ernst Løf sig over, hvor hans kat Pjuske var. Han bor på Skolekobbel 5.

- Jeg sagde til min kæreste; hvor er Pjuske? Det er da mærkeligt, hun ikke er her, fortæller han.

Kæresten antydede, at den kunne være kørt over. Deres værste anelser blev til virkelighed, da han lidt senere mellem klokken 8 og 8.30 gik hjem til kæresten ad Østergade og genkendte noget pels.

- Der så jeg den. Halen var hvid i spidsen. Jeg knækkede helt sammen. Den var varm, da jeg hentede den.

Katten var mast af en bil og lagt ind i græsrabatten bag en lygtepæl. Det var anden gang Ernst Løf mistede en kat i Østergade. For lidt over to år siden blev Trunte kørt over i samme gade.

- De kører som djævle i Østergade. Jeg har sagt til politiet, at de kører alt for stærkt i byen. Jeg har også sprunget for livet.

Annonce
I lørdags blev den skovkatten Pjuske kørt ihjel i Østergade. Privatfoto.

Fartkontrol

Hos Syd- og Sønderjyllands Politi bekræfter man, at have fået henvendelsen om høj hastighed i Østergade. Men den er sendt videre til færdselsafdelingen.

- Borgerne kan anmode om hastighedsmålinger konkrete steder, hvor de føler sig utrygge. Anmodningerne indgår i færdselsafdelingens prioritering af, hvor ATK-bilerne skal sendes hen. Vi har siden årsskiftet fået omkring 100 af den type anmodninger om hastighedskontrol. Vi kan ikke sige noget om, hvornår en konkret strækning vil blive besøgt. Det kommer an på en samlet vurdering, forklarer kommunikationsrådgiver Helle Lundberg.

Politiet har tidligere haft fokus på hastighederne på blandt andet Østergade, Kongevej og Ribe Landevej.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce