Annonce
Esbjerg

Plaget bydel rammes af endnu en nedlukning: Daginstitution må sende børn og ansatte hjem

Bydelens Børnehus på Stengårdsvej i Esbjerg må fra onsdag lukke på grund af coronasmitte i institutionen. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix)
Tirsdag eftermiddag har Esbjerg Kommune og Styrelsen for Patientsikkerhed besluttet at lukke Bydelens Børnehus, der ligger placeret på Stengårdsvej i Jerne Sogn. Lukningen kommer efter smitte blandt børn og ansatte.

Esbjerg: Bydelens Børnehus i Krydset på Stengårdsvej i Jerne lukker i fem dage, fordi der er coronasmitte i daginstitutionen. Sådan lyder det i en pressemeddelelse fra Esbjerg Kommune.

Tre medarbejdere og to børn testet positive for coronavirus, og 30 børn og voksne er sendt hjem som nære kontakter.

For at forebygge yderligere spredning af smitte har Styrelsen for Patientsikkerhed sammen med Esbjerg Kommune besluttet, at daginstitutionen midlertidigt skal lukke fra den 5. til og med den 9. maj.

Annonce

Der bliver tilbudt nødpasning i daginstitutionen, men fordi Bydelens Børnehus ligger i Jerne Sogn, der siden søndag har været ramt af automatisk nedlukning, kører daginstitutionen allerede med skærpede restriktioner, lyder det videre i pressemeddelelsen.

Opfordring til forældre

Den nuværende situation har betydet, at forældrene i forvejen er blevet opfordret til at holde deres børn hjemme, hvis de kan, og det gælder også for nødpasningen.

I Bydelens Børnehus bliver der nu sat en grundig rengøring af alle faciliteter i værk, og Styrelsen for Patientsikkerhed opfordrer til, at alle med tilknytning til daginstitutionen bliver testet mindst i én gang i løbet af nedlukningen.

Esbjerg Kommune har kontaktet forældrene til alle børn i Bydelens Børnehus direkte. Den automatiske nedlukning i Jerne Sogn betyder, at en række skoler, institutioner og aktiviteter i kultur- og fritidslivet midlertidigt er lukket ned.

Daginstitutionerne er dog ikke en del af den automatiske nedlukning og er derfor fortsat åbne - dog som nævnt under skærpede restriktioner. Som i Bydelens Børnehus kan det blive nødvendigt midlertidigt at lukke for at dæmme op for smitten, lyder det fra Esbjerg Kommune.

Nedlukning i Jerne

Nedlukningen af Jerne Sogn vil fortsætte, indtil sognet har været under niveau for ét af ovenstående kriterier i en uge i træk. Disse skoler og institutioner er, foruden Bydelens Børnehus, inkluderet i nedlukningen af Jerne Sogn:

Bakkeskolen Cosmos

AOF center Sydjylland

EFI-hallerne

Fritidsbygningen, Skanderborgvej 10

Fritidsbygningen, Veldbæk Industrivej 20

Veldtofte Idrætspark (SEPE)

Lokaler til fritids-, idræts- og foreningsaktiviteter på professionshøjskolen UC Syddanmark

Myrthue Bakkeskolen Cosmosskolen

Myrthue Østskoven

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Kolding For abonnenter

Steen havde job, kone, børn og hus - men røg på flasken: Nu bor han på forsorgshjem og forsøger at komme ud af sit misbrug

Annonce