Annonce
Varde

Plan for Blåvand er sat i gang – nu skal byen op med pengene

Åndehuller er en del af Blåvand-planen, hvilket Jan Lings fra Socialdemokraterne fremhævede med stor ros. Som han sagde, så har arkitektfirmaet fundet nye løsninger, som lokale, der er vant til at komme i området, nok aldrig var kommet i tanke om. Illustration: Sleth
Trafikale forviklinger i Blåvand har været til gene i årevis. Plan for byen blev godkendt i byrådet, uden at nogen ved, hvor de sidste millioner skal komme fra.
Annonce

Blåvand: Nu skal Blåvand have styr på mylderet af mennesker og biler imellem hinanden, som vi kender strandbyen udenfor corona-pandemien.

En ny plan for byen, der adskiller de bløde trafikanter bedre fra bilerne og skaber åndehuller, hvor fodgængere kan trække sig lidt ud af trængslen, skulle godkendes på byrådsmøde tirsdag.

Og det blev det.

Planen til i alt 47,6 millioner kroner er nu vedtaget, selvom der faktisk stadig mangler 3,5 millioner kroner, nemlig de penge, Blåvand selv skal stille med.

Færdig om fire år

2018: Trafik- og Masterplan for Blåvand besluttet.

2019: Forundersøgelser, herunder trafikanalyser.

2020: Trafik og masterplan præsenteret.

Pris i alt 47,6 millioner kroner. 31,7 millioner kroner kommer fra kommunen, 7,2 millioner kroner er medfinansiering i form af erhvervsdrivende i Blåvand, der selv betaler for at få belægning på egen jord, 5,2 millioner kroner er fra Realdania – og så skal Blåvand selv stille med 3,5 millioner kroner.

Nu skal planen detailprojekteres. Forventningen er, at den kan gå i udbud i foråret 2022 og være færdig udført i løbet af efteråret 2024.

Blåvand Aktivitetscenter har tidligere afslået at stille med pengene. Blåvand Aktivitetscenter er en fond, der administrerer de penge, lokalsamfundet fik ind ved at sælge byens gamle skole.

Borgmester Erik Buhl kom selv ind på spørgsmålet om, hvad nu hvis pengene ikke bliver fundet – er hele planen så kuldsejlet?

- Jeg har vendt det med direktionen. Hvad gør vi, hvis ikke pengene er der? Men det har vi fuld fortrøstning til, at de er, sagde han.


Jeg har vendt det med direktionen. Hvad gør vi, hvis ikke pengene er der? Men det har vi fuld fortrøstning til, at de er.

Borgmester Erik Buhl


Om han får ret, vil vise sig. Nu går arbejdet med at lave en ny lokalplan i gang – og så er det lagt over til Blåvand Udvikling at skaffe pengene.

Udvalgsformand Preben Friis-Hauge, Venstre: - Arbejdet startede i december 2018, og det er et eksempel på, hvordan en bys udviklingsplan har været grundsten for en masterplan.- Planen bygger på trafikanalyser og mobilitetsanalyser og en designmanual, og så er der hele økonomien. Varde Kommune stiller med 31,7 millioner kroner, Realdania med 5,2 og Blåvand med 3,5. Medfinansieringen fra Varde Kommune og fra Realdania er betinget af, at der kommer 3,5 millioner kroner fra Blåvand.- Hvis vi beslutter det her i aften, så begynder gennemførelsen af planen i tredje kvartal af 2022 og varer frem til fjerde kvartal af 2024. Så det har lidt udsigter endnu. Arkivfoto: Henrik Reintoft
Henrik Vej Kastrupsen, Borgergruppen: - Jeg håber, de kan finde pengene i Blåvand. Jeg synes, 3,5 millioner kroner er mange penge, men jeg håber, arbejdet kommer i gang, for det er virkelig tiltrængt.- Det, der bare er uheldigt her, er, at man har gjort regning uden vært. Der er vel ingen, der har sagt, hvor stor medfinansieringen skal være? Det har Realdania vel heller ikke sagt?- Kommunikationen omkring det her har ikke været optimal. Jeg synes, at når man har spurgt Blåvand Aktivitetscenter, og de sagde nej i januar, og de gentog i maj, så synes jeg også, at man skal respektere det. PR-foto
Peter Nielsen, Venstre: - Med den her plan har vi i løbet af den her periode skubbet små 50 millioner kroner i retning af Blåvand. Det, synes jeg, vi skal anerkende.- Jeg er meget sikker på, at hvis Blåvand ikke er klar her, så står der andre byer klar.- Det her er en varm kartoffel på nogle områder, og der er også nogle, der ønsker at holde den varm. Nu skal vi bare ikke holde den varm så længe, at den går i forrådnelse. Det er et af Danmarks mest attraktive områder, og de har oplevet kæmpe værdiforøgelser derude. Jeg håber, Blåvand er med på den her. Privatfoto
Borgmester Erik Buhl, Venstre: - For omkring fire år siden kom vi i den situation, at vi for alvor begyndte at opleve en stigning i besøgstallet i området. Vi er ikke i mål med planen i dag, men vi er nået et stort stykke.- Jeg har stor respekt for det store arbejde, der ligger bag, og jeg har også respekt for, at vi ikke er enige om alle aspekter. Vi har stadig udfordringer, men jeg synes, det her er en rigtig god start.- Kæmpe tak til alle jer i Blåvand, der kæmper med det her. Arkivfoto: André Thorup
Steen Holm Iversen, Det Konservative Folkeparti: - Jeg synes bare, vi skal være opmærksomme på, at hvis vi skal opnå større bæredygtighed i turismeudviklingen i Blåvand, så kræver det, at vi arbejder videre med den her plan.- Så kan man filosofere over, om den her plan kommer for sent. Jeg håber, vi kan arbejde med større forudseenhed, og jeg kan godt være enig med Peter Nielsen noget hen ad vejen om, at vi skal passe på, planen ikke går i forrådnelse.- Vi håber, finansieringen kan skaffes, og blot en kommentar: Alt hvad jeg har haft med Realdania at gøre, har forudsat, at der var en medfinansiering. Arkivfoto: Henrik Reintoft
Tom Arnt Thorup, Borgergruppen: - Jeg tror ikke, at nogen af os i det her byråd ikke er klar over, hvad det er for trafikale ting, der skal ses på derude.- Det eneste, der undrer mig, er, at hvis vi ikke finder de 3,5 millioner kroner i Blåvand, så falder det.- Jeg ved ikke, hvad proceduren er, hvis planen falder. Skal kommunen så finde flere penge? PR-foto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce