Annonce
Esbjerg

Plan for naturpark sendt i høring

Vil du give din mening til kende om udviklingen af det store naturområde ved den gamle fiskepark i Tjæreborg, er det nu. Foto: Esbjerg Kommune.
Esbjerg Byråd har sendt masterplanen for udvikling af Tjæreborg Gamle Grusgrave i en otte ugers offentlig høring.
Annonce

Esbjerg Kommune: De kommende otte uger er der mulighed for at give sit besyv med til den masterplan for Tjæreborg Gamle Grusgrave, som Esbjerg Byråd på mødet mandag aften vedtog at sende i høring.

Planen dækker et område, der strækker sig fra Tradsborgvej i nord til Hulvej i syd, mellem Nordre Strandvej mod vest og Ejlif Krogagers Vej i øst. Der er tale om et naturareal på i alt 29 hektar.

- Det er Sneum-Tjæreborg Lokalråd har ønsket en masterplan, og det er et område med store muligheder for naturoplevelser, leg, rekreative tiltag og kulturformidling både for byens beboere og for besøgende. Efter et offentligt møde blev de vigtigeste hovedpunkter udpeget, forklarede formanden for Teknik & Byggeudvalget, Søren Heide Lambertsen (S) og remsede op:

- Hovedpunkterne var blandt andet toiletter, hundeskov, shelters, legeplads og handicapvenlige stier, en markering af hovedindgange med indgangsportaler samt et tårn med kig ud over området.

Målet med masterplanen er kort sagt at omdanne det gamle grusgravsområde til en landskabspark, hvor kulturspor og natur blandes. Esbjerg Kommune købte naturområdet ved den gamle grusgrav i 2014, og i dag er arealet delt i to. Store dele af arealet er bortforpagtet til landbrugsdrift, mens resten fungerer som et rekreativt område med søer og stier.

Der er endnu ikke sat penge af til at føre planerne ud i livet. Politikerne skal se på finansieringen ved de kommende budgetforhandlinger efter sommerferien.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Lad os nu få den cykelbro

Annonce