Annonce
Aabenraa

Plan forkastet efter to år: Det er spild af ressourcer

Byrådsmedlem Kim Brandt mener ikke, at det var nødvendigt at forkaste et oplæg til en integrationspolitik. Arkivfoto: Jacob Schultz
Næstformanden for arbejdsmarkedsudvalget i Aabenraa Kommune ærgrer sig over, at et flertal har forkastet et oplæg til en integrationspolitik.

Aabenraa: Et flertal i arbejdsmarkedsudvalget i Aabenraa Kommune har valgt at forkaste et oplæg til en integrationspolitik. Dansk Folkeparti og Venstre mente, at det var for tyndt og ukonkret, selv om et udvalg på 11 medlemmer i knap to år havde arbejdet med det.

Kim Brandt (S) er næstformand i arbejdsmarkedsudvalget, og han mener ikke, at det var nødvendigt at forkaste oplægget, selv om han er enig i, at det havde visse mangler.

- Der var ting i oplægget, der skulle skærpes, men der var ingen grund til at forkaste det, siger Kim Brandt.

Næstformanden havde hellere set, at der var blevet fundet en anden løsning.

- Forvaltningen kunne have arbejdet videre med oplægget med input fra medlemmerne af arbejdsmarkedsudvalget, eller vi kunne have taget ejerskab af oplægget og arbejdet videre med det. Det havde jeg håbet på. Det er dumt at bruge så mange ressourcer på ingenting. Det er ren spild, siger Kim Brandt, der har en teori om, hvorfor DF og Venstre valgte at forkaste oplægget.

- Men den vil jeg vente med at give udtryk for til byrådsrådet, hvor sagen skal diskuteres, siger han.

Annonce
Der var ting i oplægget, der skulle skærpes, men der var ingen grund til at forkaste det.

Kim Brandt, næstformand i arbejdsmarkedsudvalget

Det var lidt rodet

Jens Bundgaard Nielsen fra Enhedslisten ønskede også, at der blev arbejdet videre med oplægget til en tværgående integrationspolitik, selv om han heller var helt tilfreds med det.

- Jeg havde også kritiske bemærkninger til oplægget, fordi det er lidt rodet, men jeg synes, at man godt kunne have arbejdet videre med det. Samtidig tror jeg, at forventningerne til udvalget, som har stået for oplægget, måske har været for diffuse, siger Jens Bundgaard Nielsen.

Enhedslistens medlem af arbejdsmarkedsudvalget havde ligesom Kim Brandt håbet på, at kommunens forvaltning kunne have taget over. Udvalget, som har arbejdet med en tværgående integrationspolitik i knap to år, blev nemlig nedlagt ved årsskiftet.

- Efter vores diskussion i arbejdsmarkedsudvalget kunne forvaltningen godt have indarbejdet essensen af vores input i oplægget. Det havde været muligt, siger Jens Bundgaard Nielsen.

Annonce
Annonce
Sydjylland For abonnenter

Politiet i opråb: Uklare GDPR-regler forsinker opklaring af kriminalitet

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Studerende føler sig tvunget i praktik på trods af coronafrygt: Takker man nej, må man tage orlov

Annonce