Annonce
Aabenraa

Plan i høring: Svømmehal i Rødekro skal ikke lukkes – men heller ikke udvikles

Svømmehallen er den mest demokratiske af de idrætsfaciliteter, man har i Danmark. Her mødes borgere på tværs af alder og sociale lag. Det fremgår af den nationale analyse Faciliteter til danskernes svømme- og vandkultur, som helhedsplanen i Aabenraa indgår i. Arkivfoto
I forslaget til en helhedsplan for vandfaciliteter, som nu er i høring, står alle fire svømmehaller i Aabenraa Kommune til at blive bevaret. Men svømmehallen i Rødekro skal ikke have en udviklingsplan.

AABENRAA: Efter næsten et år med analyser og workshops med brugerne har kultur- og fritidsudvalget i Aabenraas byråd sendt en helhedsplan for kommunens vandfaciliteter i høring, så alle kan kommentere den indtil den 20. maj.

I arbejdet med helhedsplanen har kommunen blandt andet haft tilknyttet konsulentfirmaet Keingart, og udgangspunktet har været, at kommunen har relativt mange svømmeanlæg og at flere af dem har meget ledig tid.

Konsulenten anbefaler at lukke svømmehallen i Rødekro, fordi den ”har få gæster og er i dårlig byggeteknisk stand”. Og konsulenten peger på, at det muligvis vil være mere drifts- og miljømæssigt bæredygtigt i stedet at udbygge faciliteterne ved Arena Aabenraa, som kun er seks-syv kilometer væk.

Annonce

Men i det forslag, som kultur- og fritidsudvalget nu har sendt ud, lægges op til at bevare alle fire svømmehaller i kommunen – altså også den i Rødekro. Dog skal der for svømmehallerne i Arena Aabenraa, Bov og Tinglev laves særskilte udviklingsplaner og visionsoplæg. Men ikke for den i Rødekro.

- Svømmehallen i Rødekro er kun levedygtig i fem-tiår. På et tidspunkt vil vi stå overfor store investeringer, og til den tid skal der træffes beslutninger. Hvis vi skulle lave en udviklingsplan for den svømmehal, ville det kræve at vi havde et budget, og det har vi ikke på nuværende tidspunkt. De andre svømmehaller er i god stand og driftige, så dem kan vi godt lave udviklingsplaner for, siger formanden for kultur- og fritidsudvalget, Lars Kristensen (V).

Varmtvand vil mangle

På nuværende tidspunkt bruges et varmtvandsbassin i svømmehallen i Rødekro af blandt andre gigtpatienter og til genoptræning. Konsulentens peger på, at der vil blive brug for et nyt varmtvandsbassin i Arena Aabenraa, hvis man lukker i Rødekro.

Byrådet har afsat 50. mio. kr. til en ny svømmehal i Arena Aabenraa, og kultur- og fritidsudvalget venter at have en plan for byggeriet færdig i løbet af få måneder.

- For de 50 mio. kr., der nu er afsat, får vi kun en almindelig svømmehal. Men projektet kan deles op i etaper, og der kan gøres klar, så der er plads til et varmtvandsbassin senere, siger Lars Kristensen, der understreger, at udvalget også vil lytte til høringssvarene.

Helhedsplanen omhandler i øvrigt også to terapibade, i Tinglev Sport und Kulturzentrum og ved Fjordskolen. De skal ifølge planen fortsætte som hidtil, dog med en opfordring om, at de åbnes mere for andre brugergrupper.

Annonce

Også udendørs

Analysen, som helhedsplanen bygger på, viser, at borgerne i Aabenraa Kommune har mange svømmefaciliteter. Der er et svømmebassin for hver 8000 borgere, mens landsgennemsnittet ligger på 16.000. I opgørelsen er de to friluftsbade i Ravsted og Bylderup dog også medregnet.

Friluftsbadene er i øvrigt også med i helhedsplanen, som også omhandler andre udendørs faciliteter som vandlegepladser og naturcentre ved strande og naturspots for eksempel i Ålandet. I planen forslås det, at friluftsbadene omdannes til organisk rensende svømmesøer og at de tilføres elementer som sauna og vildmarksbade.

Annonce

Stort potentiale

Helhedsplanen nævner, at det er en national tendens, at flere vil være aktive udendørs og have adgang til vandet.

Lars Kristensen glæder sig over, at Aabenraa Kommune i det hele taget er godt forsynet med både kystlinje, søer og grusgrave og indendørs faciliteter, og at der er et stort potentiale for at udvikle tilbuddene.

- Vi kan se, at nogle af vores faciliteter ikke bliver udnyttet fuldt ud. De skal gerne udnyttes bedre, og helhedsplanen er et rigtigt godt styringsværktøj. Vi vil hvert år lave en status på og drøfte, hvad de næste skridt skal være, siger Lars Kristensen.

Helhedsplan for vandfaciliteter og aktiviteter

Planen skal danne grundlag for beslutninger og investeringer på svømme og vandkulturområdet i Aabenraa Kommune i de kommende ti år.

Den er blevet til i samarbejde med konsulentfirmaet Keingart samt partnerne bag den nationale analyse Faciliteter til danskernes svømme og vandkultur. Det er Lokale og Anlægsfonden, Dansk Svømmeunion og Danske Svømmebade samt Norges Teknisk-Naturvidenskabelige Universitet.

Planen kan findes på Aabenraa Kommunes hjemmeside


Svømmehallen i Rødekro er kun levedygtig i fem-tiår. På et tidspunkt vil vi stå overfor store investeringer, og til den tid skal der træffes beslutninger.

Lars Kristensen (V), formand for kultur- og fritidsudvalget
Annonce
Aabenraa For abonnenter

Beboer midt i kanonslagenes minefelt: - Det føles nogle gange som en krig

Annonce
Annonce
Annonce
Kolding

Tidligere kasserer i lokal partiforening dømt for mandatsvig: Overførte 136.000 kroner til privat brug

Kolding For abonnenter

29-årig mor dømt for at tæve kæreste med ledning og stikke ham med kniv: Nu er parret kærester igen

Esbjerg For abonnenter

Styrelse nægter at lukke Corona-ramt skole ned: Hver femte elev er smittet, og spredningen er gået amok

Sønderborg For abonnenter

Meget lange ventetider på køreprøver: Frustrerede kørelærere kræver handling

Mange er dybt berørt: Den fynske fodboldlegende Lars Høgh er død 62 år gammel

Erhverv For abonnenter

Prisbelønnet industrivirksomhed er gået konkurs: Nu skal den sælges til højestbydende for at redde arbejdspladser

Aabenraa

Ny borgmester takkede forgængeren med en klump i halsen

Esbjerg

Borgmestre raser efter besøg på Christiansborg: - Folketingspolitikere befinder sig jo på en anden planet

Vaccine tilpasset Omikron kan være klar til marts

Aabenraa

På jagt efter det grønne guld: Nu får transportkoncern hæder for deres måde at have elever på

Esbjerg For abonnenter

Tyskerne blev væk - men danskerne holdt gang i omsætning i turistbyer

Sport

Kristina Jørgensen sprudlede og blev Danmarks topscorer: Det er bare super fedt, at vi kører dem over - se de herlige billeder

Annonce