Annonce
Kolding

Planen er klar: Privat selskab skal gennemføre forvandlingen af Kolding Havn

Nu går den reelle planlægning for Kolding Erhvervshavns fremtid snart i gang. I løbet af de kommende år skal det 65 hektar store område omdannes til ny by. Foto: Kolding Kommune
By- og udviklingsforvaltningen er ved at være klar med forslag til den køreplan, som skal transformere Kolding Erhvervshavn fra industriområde til en bydel med boliger, fritidstilbud og liberale erhverv. Opgaven skal lægges i hænderne på et professionelt udviklingsselskab, anbefaler embedsværket.

Kolding: Et privat-offentligt udviklingsselskab med pengestærke investorer for enden af bestyrelsesbordet skal fra 2023 overdrages opgaven med at gennemføre forvandlingen af Kolding Erhvervshavn fra tungt industriområde til en ny bydel med boliger, fritidstilbud, grønne områder og liberale erhverv.

Selskabet får også ansvaret for at løse og finansiere udfordringerne med klimasikringen og vejnettet i området.

Sådan lyder i store træk det forslag, som Kolding Kommunes by- og udviklingsforvaltning lægger frem for byrådet i slutningen af august. Så er det otte måneder siden, at et flertal af byrådets politikere lod en bombe sprænge med deres aftale om at udfase Kolding Erhvervshavn i løbet af de næste 25 år.

- Erfaringen fra andre byer er, at det er en god idé at overlade det helt konkrete udviklingsarbejde i sådan en kæmpemæssig sag til et selskab, hvor investorerne har det langsigtede perspektiv og indflydelse på, hvordan og hvornår tingene skal ske. Det sikrer en professionalisering, at alle kompetencer samles i et selskab, og økonomisk betyder det, at man kommer fri af det anlægsloft, som kommunerne er underlagt, forklarer by- og udviklingsdirektør Merete Dissing Pedersen.

Kolding Kommune skal ifølge udspillet eje 49 procent af selskabet.

Annonce

Det sker der nu

  • 27. november 2018 indgik et flertal af Kolding Byråd en aftale om at udfase Kolding Erhvervshavn med henblik på at udvikle området til ny bydel i takt med, at havnevirksomhedernes lejekontrakter udløber.
  • Siden nytår har by- og udviklingsforvaltningen arbejdet på et forslag til en tids- og handleplan/procesplan for, hvordan den reelle planlægning af det enorme projekt skal foregå. Den begynder om ganske kort tid.
  • I starten af september inviteres havnens virksomheder til møde med kommunen om sagen, så de kan give input til forslaget til procesplan.
  • Derefter udarbejder forvaltningen det endelige forslag, som Kolding Byråd skal tage stilling til 24. september.

Lang vej endnu

Merete Dissing Pedersen understreger, at der er lang vej endnu, før politikerne kan træffe en endelig beslutning om, hvorvidt det er klogt at stifte udviklingsselskabet.

Lige nu forestiller by- og udviklingsforvaltningens projektgruppe på havnesagen sig, at de næste godt og vel tre år skal gå med at afklare bunkevis af forhold, som skal være belyst til bunds, før den endelige beslutning kan træffes. En slags kæmpestor tilstandsrapport, som beskriver alle forhold om miljø, jura, geotekniske forhold, kloakker, kajanlæg, trafik, løbetid på havnevirksomhedernes lejekontrakter, sikkerhedshensyn og meget, meget mere.

Der skal også udformes en meget præcis vision for, hvordan kommunen og byrådet ønsker, at havneområdet skal se ud om 25 år.

- I slutningen af 2022 forventer vi, at en færdig model med økonomiberegninger kan være klar, så byrådet på den baggrund kan beslutte, hvad der skal ske, forudser Merete Dissing Pedersen.

Hele det store arbejde i de næste tre år skal ske i tæt samarbejde med havnens virksomheder og byens borgere. Der bliver tale om en "massiv borgerinvolvering", siger by- og udviklingsdirektøren.

Og fra og med 2023 skal tøjlerne ifølge embedsmændenes udspil så overlades til et professionelt udviklingsselskab, der som enhver anden bygherre skal udforme helt konkrete udviklingsplaner i overensstemmelse med byrådets vision og derefter realisere anlægsarbejder og byggerier gennem salg, byggemodning og investeringer.

- Men Kolding Kommune vil jo fortsat være planlægningsmyndigheden. Vi skal lave kommuneplan og lokalplanerne for projekterne på havnen, og de kommer som alle andre byggesager til debat og i offentlig høring, siger Merete Dissing.

By- og udviklingsforvaltningen har arbejdet på den såkaldte procesplan siden nytår, men arbejdet har været sat i bero, fordi havnens virksomheder og Dansk Industri klagede til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen over politikernes havneaftale. Klagen blev afvist i juni.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Spændende projekt med Tilflytterbolig

Det går op og ned for landsbyerne. Sådan er det rundt i landet, og sådan er det også her i Vejen Kommune. Et par eksempler fra den seneste tids artikler her i JydskeVestkystens Vejenudgave afspejler meget godt, at det står sådan til: I Hovborg er der et mål om at uddele velkomstkurve til de borgere, som flytter til landsbyen. Men den målsætning er blevet en udfordring, simpelthen fordi der flytter så mange til landsbyen, et det endog er svært at følge med at få uddelt velkomstkurvene. I den østlige ende af kommunen – i Andst – har landsbyens dagligvareforretning, Høkeren, mistet omsætning. Andst er ellers en af de landsbyer, hvor der også har været god gang i tilflytningen og byggeri af nye huse gennem de senere år. Hver sin landsby – med hver deres udfordringer. Men tilbage til Hovborg. Selv om det på jævnt vestjysk kan konstateres, at ”det egentlig går udmærket” i Hovborg, hvor der findes en brugsforening, en kro, virksomheder samt et aktivt foreningsliv, så bliver øjnene alligevel ikke lukket for, at der hele tiden skal gøres noget for ikke bare at fastholde tingene, som de er; nej, der skal også udvikling til. Lokalrådet i Hovborg har just afviklet et møde, hvor det netop handlede om, hvad der skal til for at skabe udvikling og fremdrift, der kan være med til at sikre landsbyens overlevelse. Et af udgangspunkterne for mødet er den statistiske kendsgerning – en træls én af slagsen – nemlig, at der rundt i landet de seneste ti år er flyttet 40.000 beboere fra de små samfund og ind til byerne. Det er tæt på, at tallet matcher indbyggertallet i hele Vejen Kommune. En del af lokalrådets møde kom til at handle om projekt Tilflytterbolig, som Hærvejsklyngen – Hovborg, Lindknud, Gjerndrup, Gesten og Bække – er langt fremme med. Ikke færre end 16 projekter er i gang rundt i landet, og her lokalt har Hærvejsklyngen planer om at købe den tidligere børnehave-ejendom i Lindknud og ombygge den til en Tilflytterbolig. En Tilflytterbolig er rettet mod familie eller par, der ikke er bosiddende i den pågældende landsby, men som af jobmæssige årsager ønsker eller overvejer at flytte tættere på sin nuværende eller kommende arbejdsplads. Tilflytterboligen giver mulighed for, at familien eller parret kan finde ud af, om et nyt lokalsamfund og et eventuelt nyt job er det rigtige valg, inden man investerer i en bolig i et område, man ikke kender. I disse år er der god gang i udviklingen af arbejdspladser i Vejen Kommune, hvilket skaber et potentiale for nye tilflyttere. Den tilflytterkampagne, som Vejen Kommune og UdviklingVejen har i gang, suppleres rigtig fint med projektet med en Tilflytterbolig. Det bliver derfor spændende at følge projektet i Lindknud, og om det efterfølgende lykkes at få en Tilfytterbolig i hver af de fem landsbyer i Hærvejsklyngen. GOD SØNDAG

Annonce