Annonce
Kolding

Planen for erhvervshavnens afvikling er klar i august

Jørn Pedersen ærgrer sig over, at Danske Havnevirksomheders klage har forsinket arbejdet med udfasningen af Kolding Havn, siger han. Arkivfoto: Søren Gylling
Danske Havnevirksomheders klage har forsinket kommunens arbejde med udfasning af Kolding Havn et halvt år. - Nu er vi i arbejdstøjet igen, siger borgmesteren.

Kolding: Borgmester Jørn Pedersen (V) kalder det "drønærgerligt", at Dansk Industri og brancheforeningen Danske Havnevirksomheders klage over byrådets aftale om at lukke Kolding Erhvervshavn har sat kommunens arbejde med den store havnesag på pause i flere måneder.

I december 2018 klagede organisationerne blandt andet over, at de berørte virksomheder på Kolding Havn ikke blev hørt, før den politiske aftale blev indgået - og de mente, at byrådsflertallet overtrådte både havneloven og forvaltningsloven med sin beslutning den 27. november samme år.

Men det var ikke tilfældet, fremgår det nu af et svar fra Trafik- Bygge- og Boligstyrelsen - og det burde DI og brancheforeningen kunne have sagt sig selv, mener Jørn Pedersen.

Annonce

Beslutningen

  • 27. november 2018 godkendte et flertal af Kolding Byråd aftalegrundlaget for Kolding Havns fremtidige udvikling.
  • Elvis Comic (S) stemte imod, og Asger Christensen (DF), Per Bødker Andersen (S) og Kristina Jørgensen (DF) deltog ikke i sagens behandling, fordi de sidder/sad i havnebestyrelsen.
  • I sagsfremstillingen stod, at "lejekontrakter kan forlænges kortvarigt indtil udgangen af 2043 med henblik på at harmonisere med de omkringkiggende grunde".
  • Kolding Kommune har imidlertid først kompetencen over lejekontrakterne, når plangrundlaget for Kolding Havn formelt bliver ændret, fastslår Trafik- Bygge- og Boligstyrelsen.

Høringer kommer

- Vi har fra dag ét sagt, at der skulle laves en procesplan, som beskriver det videre forløb med at udfase Kolding Erhvervshavn, og i det forløb kommer selvfølgelig alle de høringer, der skal til. Arbejdet med planen er desværre blevet forsinket af, at vi har måttet vente på udfaldet af klagesagen. Men nu kan vi endelig komme i arbejdstøjet igen, siger Jørn Pedersen, som forventer, at procesplanen er klar til at blive præsenteret for offentligheden i august.

- Det var gået hurtigere, hvis klagen ikke havde været der, men de glemte at læse, hvad det rent faktisk var, vi besluttede i november sidste år, mener borgmesteren.

Men Trafik-, Bygge - og Boligstyrelsen fastslår jo, at I i Kolding Byråd ikke kunne beslutte, at lejekontrakterne på havnen højst kan forlænges til 2043, sådan som der står i beslutningen fra november 2018. Det magt har havnebestyrelsen indtil videre. Så noget har brancheorganisationen fået ud af sin klage?

- Ja, sådan er lovgivningen jo. Indtil vi også formelt har besluttet noget andet for havnens fremtid, bestemmer havnebestyrelsen over lejekontrakterne, og vi har også anerkendt, at formuleringen ikke var retvisende. Men jeg er sikker på, at havnebestyrelsen under alle omstændigheder håndterer situationen super professionelt, siger Jørn Pedersen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark For abonnenter

Myndighederne vil stoppe ham: - Jeg er den bedste omskæringslæge i Skandinavien

Leder For abonnenter

Naturligvis har bro følger

Før etableringen af den faste forbindelse over Storebælt var den ingen ende på bekymringerne. Fisk, fugle og pattedyr ville blive truet, måtte man dengang forstå. Efter hensynet til samfundets interesser samt følgerne for flora og fauna blev holdt op mod hinanden, blev bro og togtunnel alligevel bygget. Som bekendt gik verden ikke under. Nu foreligger en rapport om de naturmæssige konsekvenser af en bro mellem Als og Fyn. Vurderingen blev udarbejdet i januar, men er først nu offentliggjort. Forklaringen på forsinkelsen er ukendt, men måske har Vejdirektoratet slet og ret skammet sig over konklusionens banalitet. Broen vil medføre uoprettelig påvirkning af natur og dyrelivet både i anlægs- og driftsfasen. Naturen vil blive påført skader, der ikke kan gøres om, vurderer specialisterne således. Og ja, det er givetvis korrekt. Sådanne konsekvenser ligger i anlægsarbejders natur. Selv en mindre cykelsti forandrer landskabet for bestandigt. Musereder bliver ødelagt, frøer fordrevet og regnormene kan ikke længere komme op. Men skulle man af den grund undlade at sikre børns liv og førlighed på skolevejen? Svaret giver vist sig selv. Naturligvis er sammenligningen sat på spidsen og konsekvenserne af et brobyggeri ulig større end følgerne af en cykelsti. Men der kan alligevel drages nogenlunde ens konklusioner. Fordele og ulemper skal afvejes. Vi skal passe på vores miljø – ikke mindst når der er tale om et sårbart område som farvandet mellem Als og Fyn. Vil byggeri og drift have katastrofale konsekvenser for naturen, må planerne opgives. Broen skal heller ikke etableres, hvis det ikke giver overordnet mening økonomisk og samfundsmæssigt. Til gengæld skal der bygges, hvis hensynet til vores fælles bedste taler for det, og der ikke er udsigt til virkelig alvorlige skader på omgivelserne. Vi må ikke ende samme sted, som vores naboer mod syd, hvor naturklager kan forsinke etableringen af vigtig infrastruktur i år eller nogle gange ligefrem årtier.

Sydjylland

Små handelsskoler risikerer at miste udkantstilskud: Nu står flere til at gå i minus

Annonce