Annonce
Billund

Planer om kæmpe solcelleanlæg er droppet

Det kan ikke længere betale sig økonomisk at lave et stort solcelleanlæg ved Ribersvej i Grindsted, mener Kent Davidsen.

Kent Davidsen har droppet alle planer om at bygge Danmarks måske største solcelleanlæg på sin grund - økonomien i projektet er væk, mener han.

GRINDSTED: Der kommer alligevel ikke nogen stor solcellepark op at stå ved Ribersvej i Grindsted.

Planerne var ellers store, da et forslag til en ny lokalplan for området for to år siden blev sendt i offentlig høring, men nu har ejeren af området, landmand Kent Davidsen, kastet håndklædet i ringen og meddelt kommunen, at planerne er droppet.

- For at have økonomi i sådan et projekt, skulle det relativt hurtigt ud over stepperne. Satserne falder for hvert år, så det er for sent at komme i gang. Økonomien er væk, fortæller Kent Davidsen.

Det er blandt andet usikkerhed omkring tildeling af tilskud til den slags projekter, der har gjort det vanskeligt at få anpartshavere med i projektet.

- Der har været en frygtelig ballade omkring tilskuddet til sådan nogle anlæg. Det gør, at når politikerne ikke er enige om, hvorvidt det er en god ordning, bliver det svært. For så er der ingen garanti for, at jeg kan få et tilskud, hvis jeg etablerer et anlæg i morgen, fordi der er blevet ændret så meget i den lovgivning, siger Kent Davidsen.

Indsigelser

Under den forudgående offentlige høring, hvor alle havde mulighed for komme med indsigelser til projektet, kom der da også nogle af slagsen.

Naturstyrelsen viste sig ikke at være begejstret over udsigten til et stort solcelleanlæg på et område, som ifølge styrelsen har særlige drikkevandsinteresser.

Netop indsigelsen fra Naturstyrelsen har været blandt årsagerne til, at projektet nu bliver droppet.

- Det er det, der har gjort, at det har stået i stampe. Hvis der ikke er fuld politisk opbakning, og man ikke engang kan få opbakning fra Naturstyrelsen, så er det i min optik helt godnat, siger Kent Davidsen.

Han får dog ikke problemer med at få udnyttet de mange hektar, som solcelleanlægget efter planen skulle have fyldt.

- Vi har hele tiden brugt jorden til landbrugsdrift, og det bliver vi ved med, siger han.

Annonce

For at have økonomi i sådan et projekt, skulle det relativt hurtigt ud over stepperne. Satserne falder for hvert år, så det er for sent at komme i gang.

Kent Davidsen

10 solcelleanlæg

Det forslag til en ny lokalplan, som for snart to et halvt år siden blev sendt i offentlig høring, gav mulighed for at etablere 10 solcelleanlæg ved Ribersvej i Grindsted.


  • Samlet ville anlæggene dække et areal på cirka 15 hektar.

  • Naturstyrelsen gjorde dog indsigelse, og den lange sagsbehandlingstid er blandt årsagerne til, at ejeren, Kent Davidsen, mener, at økonomien i projektet er væk, og det er derfor blevet droppet.
Annonce
Forsiden netop nu
Varde

Det nye Blochsgaard er indviet

Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Esbjerg

Bramming samler ind til Knæk Cancer

Annonce