Annonce
Sydjylland

Skattekroner skal gå til privat fødeklinik: Frygt for endnu større mangel på jordemødre

Regionsrådsformand Stephanie Lose (V) kalder det en "automatreaktion", at S og SF kritiserer planerne om en privat fødeklinik. Foto: Vibeke Volder
Tirsdag aften landede politikerne i Region Syddanmark et forlig om budgettet for 2022. Her investeres der i forholdene for fødende, men planer om en privat fødeklinik i Trekantområdet splitter partierne.

Sundhed: Sent tirsdag aften blev der indgået et bredt forlig om Region Syddanmarks budget for 2022, hvor samtlige partier undtagen Enhedslisten var med. Forliget indeholder blandt andet en stor aftale om forbedringer af forhold for fødende.

Regionen skriver selv, at der i aftalen afsættes cirka 18 millioner kroner til næste år til flere hænder på området, og det beløb stiger til cirka 24 millioner kroner i 2025. De ekstra penge skal blandt andet sikre mere tid i jordemoderkonsultationerne og bedre forløb for nybagte, sårbare familier i et samarbejde med Mødrehjælpen, ligesom der budgetteres med en stigning i aktiviteten på fødselsområdet, der kræver ekstra tilførsel af ressourcer.

Som en del af aftalen øremærkes der også midler til at etablere to jordemoderledede fødeklinikker i Odense og Trekantområdet beliggende i Kolding, men her hører enigheden i regionsrådet op. Socialdemokratiet, SF og Liberal Alliance står nemlig uden for aftalen om klinikken i Kolding.

Annonce

For mens fødeklinikken i Odense skal etableres på det nye Odense Universitetshospital (OUH) og være offentlig, skal klinikken i Kolding være privat og placeres i "kort afstand til fødeafdelingen, hvis der opstår behov for akut overflytning af den fødende eller barnet", står der i aftalen.

Rekrutteringsudfordring

SF og Socialdemokratiet ønsker ikke at indgå samarbejde med en privat partner, og LA er ikke med i aftalen, da partiet ikke ønsker, at der arbejdes med fødeklinikker beliggende udenfor sygehusmatriklerne.

Regionsrådsmedlem Karsten Uno Petersen (S) frygter, at man med en privat klinik vil gøre det endnu sværere, end det er i forvejen at skaffe jordemoder-personale til det offentlige.

- Vi ønsker ikke at dræne det offentlige arbejdsmarked for personale. Vi synes ikke, det giver mening at oprette en privatklinik, hvor der bliver behov for jordemødre, når vi i det offentlige system også mangler jordemødre, siger han.

Eksempler på nye initiativer i 2022-budgettet

  • Gennemførelse af akutplan: 6,6 mio. kr. stigende til 18,6 mio. kr. årligt
  • Gennemførelse af fødeplan: 5,65 mio. kr. stigende til 11,6 mio.kr. årligt
  • Samarbejde med civilsamfundet - Mødrehjælpen: 2,5 mio. kr. årligt
  • Gennemførelse af hjerteplan: 3,75 mio. kr. årligt
  • Lægeuddannelse i Esbjerg: 1 mio. kr. årligt og 1 mio. kr. til opstart
  • Innovative digitale løsninger og hjælp til digitalisering: 4,8 mio. kr. årligt
  • Øget cybersikkerhed: 10,7 mio. kr. årligt
  • Styrket børneonkologi på OUH: 1,5 mio. kr. årligt
  • Udvidelse af åbningstider - mammografi: 0,4 mio. kr. årligt
  • Intensivpladser i psykiatrien: 2,5 mio. kr. årligt
  • Telepsykiatri for unge: 2,5 mio. kr. årligt
  • Permanentgørelse af mobil skadestue i Svendborg: 2,4 mio. kr. årligt
  • Aktiviteter psykiatri: 3,2 mio. kr. årligt
  • Socialsygeplejersker: 1 mio. kr. årligt
  • Styrket præhospital indsats: 5 mio. kr. årligt
  • Svalegangen omsorgscenter: 2,5 mio. kr. årligt
  • Styrkelse af klimaenhed: 1 mio. kr. årligt

Kilde: Region Syddanmark

Regionsrådskollega Annette Blynel (SF) er enig med socialdemokraten.

- Hvis vi opretter private fødeklinikker, tager vi simpelthen bare personale fra hinanden. Det er det offentlige, som uddanner jordemødrene og gør dem til specialister, og så går de over til det private erhverv, hvorefter vi står med en mangel. Vi tager dem derfra, hvor vi i forvejen mangler personale, siger hun.

Annonce

"Automatreaktion"

De slår begge fast, at hvis der kommer et rødt flertal i Region Syddanmark efter valget den 16. november, vil planerne skifte, så den private klinik i Kolding i stedet bliver offentlig på samme måde som den planlagte klinik i Odense.

Men regionsrådsformand Stephanie Lose (V) afviser bekymringerne om, at en privat klinik vil være med til at dræne det offentlige.

- Jeg tænker, det meget er en automatreaktion fra de røde partier. Der skal ikke bruges flere jordemødre, fordi klinikken er privat. Det vil være de samme jordemødre, som skal bruges, uanset om klinikken er privat eller offentlig. Så jeg synes, det lidt er et dække over, at nogle partier helt grundlæggende ikke kan lide, at noget som helst er privat, siger hun.

Annonce

Efterspørger beregninger

Den private klinik i Kolding bakkes altså kun op af Venstre, DF, Konservative og Radikale Venstre. Og ifølge Stephanie Lose er det med ønsket om at sikre de fødende flere muligheder samt at gøre sig erfaringer med den private løsning.

Karsten Uno Petersen og Annette Blynel fra S og SF efterspørger til gengæld beregninger for, hvor meget det vil koste Region Syddanmark per fødsel i den private klinik sammenlignet med prisen på en fødsel i det offentlige. De forventer nemlig begge, at udgiften per fødsel vil være højere på den private klinik i Kolding.

Men Stephanie Lose synes, det er vigtigt, at man med en privat klinik er med til at give de fødende et supplerende tilbud til de eksisterende muligheder for hjemmefødsler og på de almindelige fødegange.

- Nogle gange må man godt betale for, at der er andre tilbud. Vi gør det nu i en situation, hvor vi generelt prioriterer midler til fødeområdet, og vi har her i regionen for ikke så længe siden brugt et betragteligt millionbeløb for at opretholde en fødeafdeling i Svendborg for eksempel, selvom det havde været billigere at samle fødslerne på OUH. Det er en del af den løbende prioritering, siger regionsrådsformanden.

Annonce

EL helt uden for

Mens der altså er uenighed mellem nogle af partierne angående spørgsmålet om en privat fødeklinik i Kolding, har Enhedslisten som nævnt valgt helt at stå uden for budgetforliget for 2022. Det gjorde partiets to regionsrådsmedlemmer i Syddanmark også sidste år.

En af disse er Lars Mogensen, og han er glad for, at der i forliget har fokus på netop fødeområdet. Men generelt ville han gerne have haft større fokus på rekrutteringsproblemer også for sosu-hjælpere og sygeplejersker.

- Vi har i øjeblikket sygeplejersker, som vælger at sige op for at blive dagplejemødre og alt muligt andet, fordi de simpelthen ikke kan holde til det. Det ville vi gerne have gjort noget drastisk ved. Vi var villige til at bruge nogle af de penge på kistebunden, som regionen har i diverse konsolideringspuljer, men det var der overhovedet ikke villighed til, siger Lars Mogensen, som også mener, at aftalen ikke er ambitiøs nok på klimaområdet.

Efter planen skal Region Syddanmarks budget for 2022 formelt vedtages på regionsrådsmødet mandag den 27. september 2021. Regionens samlede driftsbudget for 2022 er på i alt 27,8 milliarder kroner.

Annonce
Danmark For abonnenter

Plejekrævende kvinde efter måneders konflikt om videoovervågning af hjemmehjælpere: Jeg har ikke haft det bedre, end siden de private hjælpere kom

Danmark

Torsdagens coronatal: Antallet af indlagte falder med 14

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Annonce
Annonce
Annonce
Aabenraa

Rapport lækket: Omstridt specialskole ramt af skimmelsvamp

Esbjerg For abonnenter

Marvin og Christoffer har opfundet vandfanger, der skal redde klima, dyr og de fattige lande: Dyster mod ældre gymnasieelever om flere tusinde kroner

Billund

Vestjysk Bank slår revner: Loftet er i fare for at falde ned

Tønder

Opfordring til unge: Lad jer nu vaccinere

Nordtyskland

Synet af deres dødskamp ophidsede ham seksuelt: 41-årig dræbte to prostituerede

Sønderborg For abonnenter

Driftige restauratører køber central bygrund: - Unik mulighed til en god pris

Aabenraa

Skandaløst: Politikere stoler ikke på kommunens egne folk

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Aabenraa

Sag om snyd mørklægges: Golfspiller beskyldes for fusk af klubkammerater

Erhverv For abonnenter

Kasper Würtz trækker Christian Bitz i retten i ny sag: - Jeg er nødt til at gå hele vejen, ellers har det hele været forgæves

Varde

Begge er salgschefer i store, internationale virksomheder - nu vil de i byrådet

Varde For abonnenter

Brændt nedlagt skole solgt på tvangsauktion nummer to: Der kom langt højere bud denne gang

Vejen

Landmænd dropper kærligheden: Samler ind på Brørup Marked

Annonce