Annonce
Erhverv

Planlægger en messe for bæredygtig livsstil

Indehaver af Design Classique i Jels Tonny W. Wollesen med et par bæredygtige produkter og genbrug: En gammel Kaare Klint-øreklapstol, designet i 1941, og ompolstret med noget så usædvanligt som svanemærke okselæder og i favnen: en hynde beklædt med genbrugsuld. Foto: Søren Dippel
Design Classique i Jels har sendt invitationer til kommende udstillere til en forbrugsmesse i oktober. Der er plads til 10 udstillere. De første seks har allerede meldt deres deltagelse.
Annonce

Jels: Skal man tro meldinger fra meningsdannere, influencere og trendsættere kan coronakrisen blive et afgørende vendepunkt for danskernes livsstil. Fremover kan den blive mere bæredygtig, end den hidtil har været. Mange taler allerede om en uundgåelig grøn omstilling.

En af de virksomheder i Vejen Kommune, som har fingeren på pulsen, er Design Classique i Jels, og her er man i fuld gang med at forberede en messe, der skal give producenter og leverandører mulighed for at præsentere hver deres bud på en grøn omstilling.

- Siden november sidste år har vi planlagt tre kundedage i oktober, hvor vi sætter fokus på en mere bæredygtig livsstil. Vi omdanner et af vores lokaler til messestande for andre firmaer, som har noget at byde på indenfor et grønnere forbrug, siger Tonny W. Wollesen, Design Classique.

Design Classique vil selv bruge messen til at præsentere nogle af virksomhedens egne bæredygtige ting.

- Vores underleverandører har også givet positiv respons og har meldt, at de er med på ideen, siger Tonny W. Wollesen, der indtil videre har døbt messen ”Et grønnere valg”.

Deltagere

Design Classiques messe i Jels ”Et grønnere valg” for en mere bæredygtig livsstil finder sted i dagene fra 2. til 4. oktober.

Indtil videre har følgende udstillere meldt deres deltagelse:

En Leverandør af møbelstof, en guld- og sølvsmed som omdanner/ omsmelter gammelt guld og sølv og skaber nye smykker, et firma som farvelakerer brugte møbler, en bilhandler som sætter fokus på bæredygtige biler, en vinhandler som udelukkende er forhandler af økologiske vine fra bæredygtige producenter samt et auktionshus som sætter fokus på gensalg af brugt design og andet, og som også tilbyder at vurdere publikums medbragte genstande.

Annonce

Stol med gammel minkpels

Messen er planlagt til at vare tre dage – fredag, lørdag og søndag i dagene fra 2. til 4. oktober. Invitationerne er allerede blevet sendt ud. Der bliver plads til 10 udstillere på messen. De første seks har allerede meldt deres deltagelse.

Der findes mange eksempler på bæredygtigt design og grønne valg. Økologien har vi kendt til i årevis, og længe har vi kunnet konstatere, at genbrug går sin sejrsgang ikke bare på tv, men også i flere og flere genbrugsbutikker.

- I øjeblikket er vi selv i færd med at polstre en brugt Wegner-stol med en gammel minkpels. Vi har også købt 50 gamle wegnerstole fra en kantine. Dem vil vi farvelakere, og køberne kan så selv polstre sæderne med genbrugsmaterialer. Sådan er der sikkert mange steder, hvor magasinerne kan være fyldt op med gamle møbler, der kan genbruges og få et nyt design, siger Tonny W. Wollesen.

Som et eksempel på bæredygtigt genbrug kan han fremvise forskellige stofprøver, som er fremstillet af gamle genbrugte plastflasker.

- For mig at se bliver coronakrisen et vendepunkt. Når krisen er overstået, lander vi et helt andet sted – et grønnere sted. Coronakrisen er med til at give os et skub i den bæredygtige retning, fastslår Tonny W. Wollesen.

Tonny W. Wollesen viser her et andet bæredygtigt produkt: Ubehandlet læder. Foto: Søren Dippel
Annonce
Annonce
Danmark For abonnenter

Venstre blæser til kamp mod overnatningskrav: Koster turistbranchen milliarder

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce