Annonce
Nordtyskland

Plantegift har bredt sig til honning

Engbrandbæger - tysk: Jakobkreuzkraut - er giftig, og giften har bredt sig til honning. CDU i landdagen beskylder miljøminister Robert Habeck for at holde resultatet af laboratorieundersøgelser for hemmelige.

: Planten engbrandbæger har bredt sig eksplosionagtigt i Slesvig-Holsten. Et giftstof, der er skadeligt for nyren, har via bierne bredt sig til honning og det i et omfang mere end fem gange grænseværdien.

KIEL. Igennem en årrække har den giftige engbrandbæger bredt sig med eksplosionshastig hast i Slesvig-Holsten og det ikke mindst på de ekstensivt dyrkede arealer, der ejes af den offentlige fond Stifung Naturschutz.

Giften fra den lysende gule plante finder vej til honningen. I år er det særligt slemt, for som miljøminister Robert Habeck (De Grønne) erkender, så betyder den våde og småkolde sommer, at risikoen for det leverskadende giftsstof pyrrolizidinalkaloiden (PA) overføres til honning bliver særlig høj. Grænseværdien er 140 mikrogram pr kilo. Stikprøver har vist, at der er over 1000 mikrogram pr. kilo.

CDU i landdagen mener, at laboratorieundersøgelserne holdes hemmelige.

- Vi får den mistanke, at man ønsker at trække tiden ud, siger Hauke Göttsche fra partiet, der får opbakning fra FDP.

Biavlere har indtil den 23. september gratis kunnet få deres honning testet. Normalt har et laboratorium brug for 10 dage for at teste produktet.

- Mange biavlere i delstaten er fortvivlede, og forbrugerne er usikre efter at hørt om problemet i pressen, siger Götttsche.

Ministeriet forsvarer sig med, at man har forlænget fristen til den 15. oktober, og at der stadig kommer henvendelser fra biavlerne, oplyser en talsmand og beder om forståelse. Ministeriet anbefaler biavlerne at blande forskellig honninghøst, så grænseværdien kommer under 140 mg/kg. Det vender CDU sig skarpt imod.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Varde

Det nye Blochsgaard er indviet

Annonce