Annonce
Livsstil

Plantekassen: Er snapsen blevet giftig?

En læser har været på bærjagt og eksperimenterer med ukendte bær.

text.

SPØRGSMÅL:
Hej Lars. Jeg har været ovre i en park, hvor jeg plukkede nogle dejlige aronia /sortbær (øverst til venstre). Jeg fandt også nogle bær på en ligusterhæk (nederst til højre og venstre) og nogle små flotte røde bær samlet i klaser (øverst til højre). På min nabos busk er der nogle røde bær. Busken har rynkede blade og cirka to meter høj.

Jeg har for sjov skyld sat de forskellige bær til udtræk i noget vodka, og nu er det at min kone spørger, om ikke det er noget farligt noget! Hvad mener du?
Evald

SVAR: Aronia er spækket med vitaminer og antioxidanter, der styrker kroppens immunsystem, og så smager de godt. Aroniabærret kaldes verdens stærkeste antioxidant. Sammenlignet med blåbær, som ellers anses for at være et af de sundeste bær, har aroniabærret tre gange så mange antioxidanter.

Bærrene øverst til højre kunne jeg ikke lige lokalisere, men det kunne Stig Madsen fra Fugle og natur. Det ser ud til at være berberis. Bærret er ikke giftigt, men resten af planten kan give forgiftninger ved overdreven brug. Planten bruges i helsemedicin.

I midten nummer tre er der en cotoneasters. Bærrene regnes ikke for noget særligt, men måske er de ok i en snaps. De er ikke giftige.

Nummer fire er paradisæbler, og de kan bruges til alt slags mad og drikkelse. Ligusterbær nede i hjørnerne er som udgangspunkt giftige. De kan give mavesmerter for nogle, andre kaster op af dem og andre mærker dem overhovedet ikke.

På www.giftlinjen.dk kan du finde en liste over giftige planter.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

Mere regn på vej: Beredskab holder ekstra øje med vandstand i Kolding efter oversvømmelser

Leder For abonnenter

Forløb om udligning er uskønt

Selvom Danmark er et lille land, er der betydelig forskel på de økonomiske vilkår i de enkelte lokalområder. Derfor er det sund fornuft med kommunal udligning, så borgerne kan få i hvert fald nogenlunde ens levevilkår, uanset om de bor i et velhaverområde nord for København eller i en kommune, der for eksempel er udfordret af mange ældre, plejekrævende borgere og lave husstandsindkomster. Ordninger af denne karakter vil nødvendigvis skabe splid. Nogle kommuner vil føle, de skal aflevere for meget, mens andre oplever at modtage for lidt. Men for at acceptere ordningen er det i det mindste nødvendigt, at man lokalt kan forstå den. Her er det tilsyneladende gået helt galt med regeringens udspil til en udligningsreform. Flere borgmestre erkender, at de ganske enkelt ikke begriber resultaterne, selv om regeringen lidt efter lidt er rykket ud med flere detaljer og regnestykker. De frustrerede borgmestre får opbakning fra professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, der kalder forløbet rodet og kaotisk. Bedre bliver det ikke af, at der undervejs havde sneget sig en regnefejl på 200 millioner kroner ind i udspillet. Fejlen er erkendt, undskyldt og rettet. Men ellers mener Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, at alt er i bedste orden. Processen har været som ved foregående udligningsreformer, og ingen tal bliver holdt hemmelige. Per Nikolaj Bukh mener til gengæld, at informationerne er kommet for langsomt og kun afleveret under pres. Han foreslår derfor, at den store reform bliver sat på pause. Ligefrem at standse et så omfattende projekt midt under forhandlingerne er nok at gå en kende for vidt. Men det ville klæde regeringen at erkende, at håndteringen har været uskøn, hvilket da også har fået De Konservative og Liberal Alliance til at forlade forhandlingsbordet på grund af manglende informationer, mens Venstre kun tøvende mødte op – ligeledes fordi partiet, følte de på forhånd vidste for lidt.

Annonce