Annonce
Udland

Plastikfund i landdyr på Antarktis skaber bekymring

Chilean Navy/Reuters
Skrøbelige polare økosystemer, der i forvejen er truet af klimaforandringer, kæmper med ny stressfaktor.

Forskere har fundet mikroplastik i maverne på små leddyr, der lever i jorden, på Antarktis.

Det skaber bekymring om, at forurening af mikroplast allerede har fundet vej dybt ind i verdens mest afsides økosystem på landjorden.

Mens udbredelsen af mikroplast i verdens have allerede er kendt, siger forskerne, at dette er det første bevis på forurening af Antarktis' fødekæde på land.

- Plastik har fundet vej ind i nogle af de mest afsides fødenet på planeten, hvilket er en potentiel risiko for hele biotaen (den levende del af et økosystem, red.) og økosystemer, siger forskere bag fundet i tidsskriftet Biology Letters.

Forskerne fra et universitet i den italienske by Siena advarer om, at dette kan blive en ny stressfaktor for skrøbelige polare økosystemer, der i forvejen er truet af klimaforandringerne.

Plastikken polystyren blev fundet i leddyr med navnet den antarktiske springhale, der kan hoppe på samme måde som lopper, men som ikke er klassificeret som insekter.

De er en blandt få organismer, der har tilpasset sig Antarktis' barske forhold, og er ofte den dominerende art de steder i regionen, der ikke er dækket af is.

Leddyrene blev fundet på øerne King George og South Shetland, og forskere mistænker menneskelig aktivitet i området som militærbaser og forskningsstationer for at have forurenet området med mikroplast.

Ifølge forskerne kan leddyrene have indtaget mikroplastikken, mens de spiste deres normale føde, lav og mikroalger.

Eksponering af mikroplast er associeret med sygdomsfremkaldende organismer og antibiotikaresistens hos mennesker.

- Den antarktiske springhale spiller en nøglerolle i det simple antarktiske fødenet på land, siger en af forskerne Elisa Bergami.

Hun siger, at farerne kan være, at leddyret kan distribuere mikroplast rundt i jorden og give det videre til pansermider, som spiser leddyret, og dermed sende plastikken rundt i fødekæden.

/ritzau/AFP

Annonce
Danmark

Lørdagens coronatal: 749 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Billund

Efter måneder med utrøstelig datter opgav Maja at få hjælp i Danmark: - Det føltes ulovligt at tage til udlandet

Kolding For abonnenter

17-årige Seval står overfor et stort valg: Drømmer om det danske landshold, men har fået tilbud fra den tyrkiske landstræner

Aabenraa

Jebsen-arvinger holder hånden under passion: Nyt naturcenter består

Sønderborg

Usædvanligt tilbud: Køb en hel gade for under en million

Sydjylland For abonnenter

Lille Heidi forsvandt i den blå luft - stedfaderen blev senere fængslet for børnemishandling

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Danmark For abonnenter

Coronapandemien gør det svært at rejse i Vesten - det har sat terror på pause

EfB

Mads Larsen glæder sig over klar strategi og central rolle på holdet: Ny EfB-anfører er i sit livs form

Sport

Mens du sov: Få nattens danske OL-højdepunkter her

Billund

Pas på dit hjem: Indbrudstyvene har afsluttet coronapausen

Kultur For abonnenter

Sommerserie: Knud Erik Langhoff vender altid tilbage til Alsace - og nyder gerne vin derfra til sommermaden

Kolding

Beruset mand anholdt: Kørte i den gale retning på motorvejen

Annonce