Annoncørbetalt indhold

Plejebørnenes udvikling er drivkraften for familien Bundgaard

Tina og Søren Bundgaard har to drenge i pleje. Især drengenes udvikling over årene er det, der gør indsatsen værd. Foto: Søren Svenstrup

Siden 2009 har Tina og Søren Bundgaard været plejefamilie. For parret fra Agerbæk ved Esbjerg har ønsket om at hjælpe børn altid været drivkraften bag at åbne deres hjem for andres børn. At se børnene udvikle sig gør parret stolt.

For de fleste forældre ville der være rigeligt at se til med tre børn på 15, 12 og 4 år. Men i 2009 gik en drøm i opfyldelse for familien Bundgaard fra Agerbæk, da Tina og Søren Bundgaard, der i dag er 47 og 52 år, blev godkendt som plejefamilie. Siden er familien blevet udvidet med to drenge, og selvom familiens syv medlemmer ikke alle er biologisk bundet sammen, er det med stor stolthed, at plejeforældrene i dag ser på de to drenge på syv og tolv år. De har nemlig været igennem en kæmpe udvikling.

Det første plejebarn, en dreng på dengang tre og et halvt år, kom ind i familien Bundgaards liv i 2009.

- Han var i starten meget indelukket. Det kan han godt finde over i igen, men han er blevet mere åben og sikker på sig selv. Som plejeforældre kan vi se, at de kræfter, vi bruger på vores plejebørn, gør noget godt for dem, siger Søren Bundgaard.

Parret oplever i dagligdagen, hvordan drengene har fået mere selvværd og selvtillid blandt andet gennem de aktiviteter, plejeforældrene har hjulpet dem i gang med. Den ældste af de to drenge spiller klaver, og det var en rørende oplevelse, da plejefamilien var inviteret til julekoncert og så ham spille fejlfrit foran hele skolen. Det yngste plejebarn fik familien i favnen i 2011 blot 14 måneder gammel, og i dag, hvor han er syv år, er han i trivsel og god udvikling.

Ville hjælpe børn

Familien Bundgaard havde længe haft lyst til at blive plejefamilie, og især Tina Bundgaard trak familien i den retning.

- Vi ville gerne hjælpe og gøre en forskel for børn, der havde brug for aflastning eller en plejefamilie. Vores overvejelser gik på, om vi var klar til det. Derfor spurgte vi også vores egne børn til råds, fortæller hun.

Det krævede faktisk ingen overtalelse, for familiens tre børn var med på idéen.

- Vi følte, at vi havde overskud og noget at give af. Mange vælger at fare land og rige rundt, men vi prioriterer tiden herhjemme og familien højt. Plejebørnene kommer ind under huden på os, og de er som vores egne børn. Vi har et godt samarbejde med de biologiske forældre og opfatter os selv som medspillere og ikke modspillere, forklarer Søren Bundgaard.

Ifølge familien Bundgaard faldt de to nye familiemedlemmer let og naturligt til i de nye rammer, og eksempelvis siger den ældste datter altid, at hun har fire yngre brødre, selvom kun to af dem er biologiske.

- Det var naturligt for os at to nye familiemedlemmer velkommen, fordi der altid har været mange mennesker i vores hjem. Vi har ikke lavet en decideret køreplan, men naviger i det, når vi rammer noget svært. Som plejeforældre står man både til ansvar over for de biologiske forældre, kommunen og samfundet, og det har altid fungeret godt. Vi har brugt kommunen meget, og jeg har aldrig følt, at vi stillede dumme spørgsmål, siger Tina Bundgaard.

En berigende oplevelse

Når familien har to børn i pleje, er det et krav fra Varde og Esbjerg kommuner, hvor drengene kommer fra, at den ene af forældrene går hjemme. Derfor er Tina Bundgaard nu fuldtidsplejemor, mens Søren Bundgaard arbejder som butikschef i Esbjerg. Inden Tina Bundgaard blev plejemor på fuld tid, arbejdede hun som social- og sundhedshjælper.

Livet som plejefamilie giver et indblik og en forståelse for andre mennesker, og på kurser og gennem netværk med kolleger får plejeforældrene ny viden og ballast til at tackle de situationer, der kan opstå med børn, der har en anden bagage i rygsækken.

- Måske kan plejebørnene have følelsen af, at vi elsker vores biologiske børn højere eller vil gøre mere for dem. Men sådan er det ikke, og jeg vil kæmpe lige så meget for mine plejebørn som for mine biologiske børn. Det skal man altid fortælle dem, for de har oplevet svigt, og når man én gang er svigtet, kan det ske igen. Den frygt skal man arbejde med, siger Søren Bundgaard.

Hjem til biologiske forældre

For Tina og Søren Bundgaard føles de to plejebørn som deres egne børn, og derfor er det svært at tænke på, at familien måske har dem på lånt tid. Men familien ved godt, at de to drenge kan udvikle sig så positivt, at de en dag kan komme hjem til deres biologiske forældre igen. Det er målet og derfor et vilkår for plejefamilien.

- Det er lysten til at hjælpe andre, der skal drive det at være plejefamilie. Og man skal have overskud og energi til at kæmpe for barnet på godt og ondt. Man skal være indstillet på, at det kan være hårdt arbejde, og man skal ikke gøre det for pengenes skyld. Det skal være det menneskelige, siger Søren Bundgaard.

Artiklen er sponseret af Esbjerg Kommune, som ønsker at sætte fokus på pleje- og aflastningsfamilier i Esbjerg Kommune.

Annonce

Aflastnings- og plejefamilier

Sådan fungerer en aflastnings- eller plejefamilie

I en plejefamilie bor barnet hos familien og indgår i hverdagen. Familien får kurser som efteruddannelse, og der er lovpligtige kurser hver år, ligesom familierne får supervision fra en familieplejekonsulent.

En aflastningsfamilie fungerer som et pusterum for et barn og en familie. Her kommer barnet på besøg i weekender og ferier. Aflastning kan være et supplement til forældre, hvis der er udfordringer i enten barnets eller de biologiske forældres liv. Aflastning kan også være støtte til forældre, der har et handicappet barn. Aflastningsfamilier får tilbud om efteruddannelse i form af kurser.

Pleje- og aflastningsfamilier har ikke en kollektiv overenskomst. Esbjerg Kommune laver kontrakter med den enkelte familie.

Om Annoncørbetalt indhold

Annoncørbetalt indhold er et annonceformat, der er blevet til i samarbejde mellem Jysk Fynske Mediers kommercielle afdelinger og en annoncør.

Jysk Fynske Mediers uafhængige redaktionelle medarbejdere er således ikke involveret i nogen faser af udviklingen af det betalte indhold. Lige som annoncørerne ikke har nogen indflydelse på det redaktionelle indhold på Jysk Fynske Mediers nyhedssites.

Når en artikel er markeret med ’annonce’ eller ‘annoncørbetalt indhold’, betyder det, at en annoncør har betalt for artiklen og har haft indflydelse på indholdet i den konkrete artikel.

Annoncørbetalt indhold skal leve op til Jysk Fynske Mediers nyhedssites øvrige stil, tone og den generelle kvalitet, som læserne normalt forventer sig at møde.

Annoncørbetalt indhold vil altid være tydeligt afmærket med ‘Annoncørbetalt indhold’ og annoncørens logo for at gøre det tydeligt for vores læsere, at artiklen er betalt. Desuden vil valg af skrifter, farver og design adskille sig fra Jysk Fynske Mediers uafhængige redaktionelle artikler for at undgå forveksling.