Annonce
Esbjerg

Plejecenter på Krebsestien bliver endnu dyrere

Lige nu er området ved Krebsestien ved at blive byggemodnet, og til marts forventes byggeriet at begynde. Foto: Lars Stokbro.
Der skal yderligere godt 2,5 millioner kommunale kroner til for at realisere det nye plejecenter på Krebsestien. En plejebolig på 70 kvadratmeter kommer til at koste knap 70.000 kroner om året.

Esbjerg Kommune: Det ambitiøse projekt med opførelse af plejecenter ved krebsestien i Gjesing bliver endnu en gang dyrere end forventet.

Politikerne i Sundheds & Omsorgsudvalget vil på mandagens møde søge to tillægsbevillinger på tilsammen 2.535.000 kroner for at kunne realisere byggeriet.

Det er både plejeboligerne og de tilhørende servicearealer, der bliver dyrere at opføre, og årsagen er, ifølge direktør i Sundhed & Omsorg, Arne Nikolajsen, at hele projektet er blevet forsinket i cirka et halvt år.

- Det har været sat i bero i godt seks måneder, fordi vi fra staten har ventet på en accept og godkendelse af vores planer om at bygge i forhold til skovbyggelinjen, og det har været nødvendigt for at få godkendt lokalplanen i forbindelse med byggeriet. Derfor har der først været afholdt endelig licitation den 30. september i år, og der viste det sig, at det ikke var muligt at holde byggeriet indenfor de økonomiske rammer, der var afsat, og det kan hænge sammen med travlhed og lønstigninger i byggebranchen, siger Arne Nikolajsen.

Annonce

Tidsplan

Den reviderede tidsplan for plejecenteret ved Krebsestien ser således ud:

I januar/februar 2020 laves der entreprisekontrakter.

Der er planlagt byggestart i marts 2020.

I juni 2021 skal byggeriet være færdiggjort.

Plejeboligerne skal efter planen være klar til at tage imod beboere i august 2021.

Dropper udvidelse

Ifølge direktøren kan de ekstra penge findes inden for udvalget egne vægge.

- Vi dropper en planlagt udvidelse på Bytoften i Hjerting, så på den måde kan det finansieres indenfor områdets egne rammer, siger Arne Nikolajsen.

Det er tredje gang, at prisen på projektet på Krebsestien ryger i vejret.

Den reelle pris for plejeboligerne er godt 175 millioner kroner, men Esbjerg Kommune skal kun stille med 10 procent i grundkapital, mens resten finansieres ved lånoptagning og beboerindskud. Servicearealerne kommer efter licitationen til at koste 55.613.000 kroner, så den samlede kommunale anlægsudgift er godt 73 millioner kroner.

Der blev i første omgang afsat 37,5 millioner til projektet, det viste sig at være skudt helt ved siden af, og i 2016 blev der afsat yderligere 31 millioner kroner. I 2018 blev der brug for yderligere 1,8 millioner kroner, da vinderprojektet med 104 plejeboliger indeholdt fire boliger flere end i det af byrådet godkendte byggeprogram.

Med den formodede tillægsbevilling på 2,5 millioner kroner ender plejecenteret på Krebsestien med at blive næsten dobbelt så dyrt, som man anslog, da de første tanker spirede i 20015.

Visionært

Der er også blevet sat pris på plejeboligerne på Krebsestien.

Der er beregnet et indskud på 33.782 kroner for hver af de 104 plejeboliger, og den foreløbige husleje er beregnet til 989 kroner pr. kvadratmeter eksklusiv forbrugsafgifter. Det giver en månedlig husleje for en plejebolig på 70 kvadratmeter på 5.769 kroner, og på årsbasis er det 69.228 kroner før boligstøtte.

Ifølge Arne Nikolajsen er 70 kvadratmeter standarden for en plejebolig i dag, og lejen er reguleret af staten.

Både han og formanden for Social & Sundhedsudvalget Olfert Krog (DF) glæder sig til det videre arbejde.

- Idéerne til byggeriet opstod før, jeg blev valgt til byrådet, men jeg bakker hundrede procent op om det. Det er visionært og spændende, og nu ser alle forhindringer ud til at være ryddet af vejen, siger Olfert Krog.

Sådan ser en af visualiseringerne af projektet på Krebsestien ud. Visualisering: Esbjerg Kommune
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Vand på motorvejen sendt bil i autoværnet

Leder For abonnenter

Hemmelighedskræmmeri er uhyrligt

Danfoss beviser endnu engang en familieejet virksomheds styrke i forbindelse med sagen om den voldsomme forurening på Himmark Strand på Als. Her dumpede Danfoss med myndighedernes tilladelse årligt tonsvis af flydende industriaffald i 1950’erne og 1960’erne. Man vidste dengang ikke bedre, og Danfoss kan juridisk ikke gøres ansvarlig for udledningen. Jura og moral er imidlertid vidt forskellige ting. Og det moralske ansvar tager Danfoss på sig. Derfor er koncernen frivilligt gået i spidsen for det arbejde, som efter planen skal gøre området giftfrit senest i 2023. På egen hånd har Danfoss desuden iværksat den forundersøgelse, der skal afdække problemet. Sådan handler et firma, der skeler mere til anstændighed end bundlinje. Storsind i den målestok kan man udvise, når ejerne ikke er udenforstående aktionærer med et fuldt legitimt ønske om det maksimale udbytte af deres investering. Her har vi i stedet at gøre med familien Clausen, der ved denne og talrige andre lejligheder har bevist deres engagement i lokalsamfundet. Samme redelighed kunne man ønske sig fra Sønderborg Kommune. Her er der imidlertid spillet med beklageligt fordækte kort i denne sag. En aktindsigt afslører, at kommunaldirektør Tim Hansen forsøgte at mørkelægge et møde om forureningen mellem kommunen samt repræsentanter for Danfoss og regionen sidste år i oktober. Penge var motivet til hemmelighedskræmmeriet. Et udviklingsselskab var langt fremme med planerne for ferieområdet Nordals Ressort. I den forbindelse ville det være særdeles ubelejliget, hvis pressen begyndte at skrive om en kraftig forurening kun godt en kilometer fra ferieparadiset – mente altså kommunaldirektøren. En række eksperter vurderer samstemmende, at kommunaldirektøren hermed groft har overtrådt reglerne. Hvis det er tilfældet, må det naturligvis have konsekvenser. Men allerede nu kan der faktisk fældes en dom over Tim Hansen: Sådan handler en kommunal topchef, der skeler mere til bundlinjen end anstændigheden.

Indland

Henriette Zobel er død 

Annonce