Plejeforældre har fået fjernet 10-årigt plejebarn efter hemmelige lydoptagelser: Mistanke om vanrøgt, mistrivsel og vold
Jeg kunne se på ham, at der var noget ravruskende galt. Jeg kunne se, at min søn har været indelukket, og han gik tilbage i sin udvikling, siger den 40-årige mor, som ikke er flov over drengens tvangsfjernelse. Hun ville derfor gerne står frem med navn, men avisen har af hensyn til sønnens tarv valgt at gøre hende anonym. Privatfoto
En 10-årig tvangsfjernet dreng er med øjeblikkelig virkning fjernet fra de plejeforældre, der skulle passe på ham. Aabenraa Kommune har "begrundet mistanke" om vanrøgt og mistrivsel. Skoleleder indberettede, at drengen blev slået med knytnæve af sin plejefar.