Annonce
Sønderborg

Plejehjem er lukket land: Curt har ikke set sin kone siden marts

Ægteparret har ikke været adskildt i mere end en enkelt dag siden Curt Buch-Hansen aftjente sin værnepligt i 1957: - Det er hårdt, at vi ikke kan være sammen. Det fylder meget, siger han. Foto: Timo Battefeld
Siden den 13. marts har Curt Buch-Hansen ikke set sin hustru, Ulla. Det er første gang siden soldatertiden i 50'erne, at de to har været adskilt i mere end en enkelt nat.
Annonce

Dybbøl: I mere end en måned har Dybbøl Plejecenter været lukket land for Curt Buch-Hansen og resten af familien. Coronakrisen har gjort, at den demente hustru, Ulla, ikke har haft besøg, siden Danmark lukkede ned i begyndelsen af marts.

- De første 14 dage gik det fint, og hun var meget opmærksom på, at vi skulle passe på hinanden, men siden er det gået ned ad bakke, siger Buch-Hansen

- Det har været hårdt, og det har fyldt meget. Nu er hun også begyndt at tro, at jeg ikke vil se hende længere, og det kunne ikke være mere forkert, fortsætter han.

Normalt besøger han sin hustru én gang om dagen, ligesom at han får sin eftermiddagskaffe på plejecenteret, men alt det har været slut siden 13. marts.

- Jeg begyndte egentligt med at køre ned med Familie Journalen om mandagen efter nedlukningen, som jeg plejer, men der fik jeg pæn besked på, at den måtte jeg ikke aflevere, siger han.

Siden har han afleveret bladet til stedets personale, som han i øvrigt mener, har været ganske fantastisk under krisen. Noget der bliver bakket op af hans datter, Gitte Beier.

- Personalet har virkelig gjort alt, hvad de kan, og de har virkelig arbejdet meget for at få det til at fungere. Og jeg har ikke været i tvivl om, at situationen også har været svær for dem, siger hun.

Parret har den 14. maj krondiamantbryllup, og det skulle have været fejret med sang og festivitas. Det er selvfølgelig aflyst, fortæller Curt Buch-Hansen.

- Jeg har helt klart forståelse for, at vi skal tage en masse forholdsregler, og at vi ikke kan holde fest som planlagt. Nu håber jeg bare, at vi kan se hinanden, siger han.

Familien fortæller, at de på nogle tidspunkter har frygtet for Ulla Buch-Hansens helbred, når hun ikke kunne få besøg.

- Når hun har ringet, så har hun ikke forstået, hvad det er der foregår. Hun har været bange, og jeg har på nogle tidspunkter frygtet for, om hun måske bare ville give op, siger Gitte Beier.

Det vil være ubæreligt, hvis vi ikke kan komme på besøg, og hvis vi ikke kan se hinanden. Jeg håber meget, at man kan finde ud af noget, så vi bare kan mødes udenfor, og så vi i det mindste kan se hinanden.

Curt Buch-Hansen

Annonce

Håber på åbning

Familien håber nu på, at der snart bliver åbnet op for besøg på plejecentrene i Sønderborg Kommune, noget som social- og seniorudvalget i Sønderborg skulle tage stilling til onsdag eftermiddag.

- Det kan godt være, at vi ikke alle sammen kan komme på besøg, men hvis min far kan komme på besøg, vil det være godt, siger Gitte Beier.

- Så kan min mor se, at han ikke har glemt hende, og at han gerne vil besøge hende, og at der ikke er nogen grund til at give op, fortsætter hun.

Det aflyste krondiamantbrylluppet skal fejres har Curt Buch-Hansen bestemt sig for, men hvordan det skal fejres, har han endnu ikke afgjort.

- Hver andet år samles vi med hele familien i pinsen, og det er både børn, børne- og oldebørn, som samles. Derfor tror jeg, at vi skal fejre det, når vi skal samles næste år, siger han.

Han håber også, at han snart kan få lov at se sin hustru igen, da de sidste mange uger ikke har været sjove, fortæller han.

- Det vil være ubæreligt, hvis vi ikke kan komme på besøg, og hvis vi ikke kan se hinanden. Jeg håber meget, at man kan finde ud af noget, så vi bare kan mødes udenfor, og så vi i det mindste kan se hinanden, forklarer han.

Familien håber dog også, at der kan blive plads til en lille sang, når krondiamantbryllupet falder d. 14. maj.

- Jeg håber lidt, at det kan lade sig gøre, at vi kan synge en sang for dem, siger Gitte Beier.

I seks uger har Gitte Beier, Curt Buch-Hansen og Camilla Beier ikke kunne besøge deres hustru, mor og bedstemor. Det har ramt familien hårdt.Foto: Timo Battefeld
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Budskabet er forstået – vistnok

Annonce