Annonce
Vejen

Pletskud i biffen: Ny rekord i Brørup Bio

Den store succes med Jagtsæson betyder, at Brørup Bio sætter et par ekstraforestillinger på programmet, nemlig mandag den 21. og mandag den 28. oktober kl. 19.30.

BRØRUP: Den nye danske komedie Jagtsæson er en ren fuldtræffer. Publikummer strømmer til Brørup Bio i så stride strømme, at der nu er sat rekord.

- Vi har i gennemsnit på de to uger, filmen har været vist, haft besøg af 120,9 gæster til hver forestilling. Det er alle tiders rekord, og det er helt vildt, siger biografens næstformand Lone Wagner Olesen.

Hun har sammen med Rikke Kristensen hver aften i 14 dage været indkaldt som ekstravagt for at betjene de mange kunder i cafeen både før filmen og i pausen.

- I den første uge var det mest kvinderne, der så filmen, men de sidste fem-seks dage er der for alvor kommet gang i mændene, som nu også vil se, hvad deres koner og kærester griner af, fortæller næstformanden.

- Vores operatør og frivillige har fået sved på panden, og alle fortjener de stor ros for, de har alle tager det med et smil på læben og betjent de mange gæster med nærvær og humor.

Lone Wagner Olesen oplyser, at biffen har valgt at fejre rekorden med et par ekstraforestillinger, nemlig mandag den 21. og mandag den 28. oktober kl. 19.30.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: En tænkepause er trods alt bedre end dum beslutning

Klimaet er udfordret. Danmark har et ansvar for at gøre en forskel for nuværende og for kommende generationer. Men danske politikere har også et ansvar for ikke at træffe beslutninger, der måske er populære på den korte bane, men kontraproduktive på den lange. Regeringen har atter udskudt en beslutning om ny oliejagt i Nordsøen. Den danske stat har i over 40 år givet virksomheder tilladelse til at udvinde olie og gas i Nordsøen. Den forretning har finansieret en betydelig del af velstanden i dette land. I tusindvis af mennesker arbejder i den industri, alene i denne del af landet, og det skal de ikke skamme sig over. De skal nemlig være med til at finansiere fremtiden. Fire selskaber har budt i den ottende runde, som gælder fra 2025 og giver mulighed for at udvinde olie til 2055. Selskaberne var lovet et svar for et halvt år siden. Nu må de vente på ubestemt tid. Regeringen har udbedt sig tænkepause, og det er ærligt talt ikke den værste beslutning, regeringen kunne træffe lige nu. De politiske vinde blæser uansvarlighedens vej, politisk er regeringen under pres af sine støttepartier for at sætte en prop i Nordsø-olien. Vi har fået en enormt ambitiøs klimalov. Danmark vil reducere sit CO2 udslip med 70 procent inden 2030. Problemet er, at ingen kender regningen for den beslutning. Kun ligger det fast, at den bliver stor. Nordsøens olie er sort. Men den er i globalt perspektiv mindre sort end megen anden olie. Udfaser Danmark olie hurtigere end grønne energikilder er konkurrencedygtige på verdensmarkedet, forbedrer det ikke klimaet, tværtimod. Så leverer andre endnu sortere brændstof. Danmark tager sit ansvar som et af verdens rigeste lande alvorligt. Men Danmark fylder uendeligt lidt i det globale klimaregnskab, og det vil i virkeligheden ikke kunne måles på et eneste termometer på kloden i 2030, om Danmark lander på 50 eller 75 procent i 2030. Derimod vil det kunne måles, hvis danske oliemilliarder investeres i grønne investeringer, som kan udkonkurrere olien og gassen. Danmark gør ingen forskel ved at blive fattigere. Men Danmark kan gøre forskel, hvis vi sætter vores velstand ind på at finde løsninger – også for de mange, mange andre.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];