Annonce
Sport

Pligtsejr holder liv i Juventus' papirtynde guldhåb

Alvaro Morata scorede det ene af Juventus' mål mod Spezia. Foto: Marco Alpozzi/Lapresse/Ritzau Scanpix
Tre scoringer i anden halvleg sikrede Juventus den forventede hjemmesejr over Spezia.

Det kører ikke så glat som i tidligere sæsoner, men Juventus kan fortsat drømme om at vinde det italienske fodboldmesterskab for tiende gang i træk.

Storklubben hentede tre vigtige point til topstriden, da oprykkeren Spezia blev besejret 3-0 i Torino.

Dermed rejste Juventus sig efter skuffelsen i Verona lørdag, hvor det skuffende kun blev til et point.

Andrea Pirlos tropper skulle dog vente i mere end en time, inden den indskiftede Alvaro Morata fik slået hul på Spezia-forsvaret med sin scoring til 1-0.

Ni minutter senere fjernede Federico Chiesa den sidste tvivl om Juventus' sejr, da han øgede til 2-0.

I slutminutterne nåede Cristiano Ronaldo også lige at komme på måltavlen med sin 3-0-træffer.

Med sejren er Juventus kun tre point efter Milan, der lige nu indtager andenpladsen i Serie A. Førerholdet Inter er yderligere syv point foran.

Også Juventus' lokalrival Torino skulle have været i kamp tirsdag aften, men udekampen mod Lazio blev udsat under bizarre omstændigheder.

Torino-truppen er hårdt plaget af coronavirus, så hele holdet var i karantæne og kunne ikke rejse til Rom.

Det vidste både myndigheder og fodboldforbund, men alligevel blev kampen ikke udsat.

Lazio-spillerne måtte klæde om og ventede derefter 45 minutter på stadion, inden dommeren officielt afblæste kampen. Hvad farcens efterspil bliver, er foreløbig uklart.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Trekantområdet For abonnenter

Sex i en hemmelig verden: Alle slags mænd mødes i skoven - også dem med vielsesring og autostol på bagsædet

Annonce