Annonce
KIF Kolding

Pokalkamp på fredag: Tonen skærpes i KIF Kolding

Playmaker Chris Jørgensen har fået flere nye holdkammerater på et KIF Kolding-hold, der fredag spiller sin første afgørende kamp i sæsonen. Arkivfoto: Ole Nielsen.
Med to dage til sæsonens første afgørende kamp var det tydeligt, at smilene var færre, og fokus på aftalerne var skærpet i KIF Kolding.
Annonce

Fredag aften er det alvor.

Fredag aften spiller KIF Kolding sæsonens første kamp med noget på spil. Holdet med en stribe nye spillere i truppen møder Odder i pokalturneringen, og ved onsdagens træning var det til at mærke, at alvoren nærmede sig. Det lød som om, tonen var skærpet en anelse mellem trænere og spillere.

- Vel ikke mere end højst nødvendigt, siger Andreas Toudahl, der efter afskedigelsen af Ulf Sivertsson blev forfremmet fra assistenttræner til cheftræner.

-Der kommer mange kampe nu, hvor vi starter op, og jeg prøver langsomt, men sikkert at implementere nogle af de ting, der kræves, når vi er så mange nye. Jeg er ny, og der er et nyt syn på tingene. Der er masser af ting fra sidste år, som vi skal fortsætte med at gøre godt, og så er der rigtig mange ting, som jeg synes, vi skal gøre anderledes. Og det er helt naturligt med så mange nye folk, så bliver tonen måske en lille smule hård nogle gange, fordi der er nogle helt konkrete ting, hvor jeg vil have ændringer i den måde, vi gør tingene på, siger Toudahl.


Der er masser af ting fra sidste år, som vi skal fortsætte med at gøre godt, og så er der rigtig mange ting, som jeg synes, vi skal gøre anderledes.

Anders Toudahl, KIF-træner


Officielt er der stadig ikke udpeget en assistenttræner i KIF, men rent praktisk varetages opgaven lige nu af den tidligere målmand, Anders Petersen, der er ansat som målmandstræner på deltid.

Annonce

Unge som supplement

Ved onsdagens træning var Simon Lindved fra klubbens 3. divisionshold med som erstatning for Andreas Væver, der havde fri af private årsager.

Toudahl havde 13 spillere at råde over. Den smalle trup suppleres altid til træning af enten U/19- eller 3. divisionsspillere.

- Der er nogle fine unge drenge, der godt vil træne, og de gør en dyd ud af bare at stå i forsvaret, når vi skal træne angreb eller omvendt. På den måde er jeg ikke så nervøs. Problemerne kan jo komme i kampøjemed. Der er nogle pladser, hvor vi ikke kan tåle en forstuvet lillefinger, pointerer træneren.

- Hvis det sker, har vi et nyt udgangspunkt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Trekantområdet

VB-anføreren efter sejren over Sønderjyske: Vi viste, vi kan være med

Annonce