Annonce
Sport

Pokalkamp uden van der Vaart

Rafael van der Vaart vil blive savnet i det nordsjællandske onsdag eftermiddag. Foto: Henning Bagger/Scanpix

I det nordsjællandske ærgrer de sig over afbud fra EfB's største stjerne. Rodolph Austin med i startopstillingen mod Hørsholm-Usserød fra serie 1.

Der bliver ikke som håbet spilletid til Rafael van der Vaart, når EfB onsdag eftermiddag spiller pokalkamp på udebane mod Hørsholm-Usserød fra serie 1. Og det ærgrer de sig over i det nordsjællandske, hvor de på klubbens hjemmeside havde brugt den hollandske superstjerne som lokkemad til tilskuerne.

- Det er jeg ked af at høre, det havde vi set frem til, og det havde givet kampen noget stjernestøv, siger formand for Hørsholm-Usserød IK, Bo Strøm.

Rafael van der Vaart spillede en fin halv time mod FC København i søndags, men siden har han ikke været på træningsbanen, og træner John Lammers tager ingen chancer.

- Det er bare noget andet at spille kampe end bare at løbe eller at vægttræne. Han er ikke skadet, men vi skal passe på Rafael, og derfor lader vi ham blive hjemme, siger John Lammers.

Annonce

Vær forberedt

Han lod tirsdag eftermiddag det afsluttende spil til to mål ende med en straffesparkskonkurrence, og det kunne ved første øjekast ligne en forberedelse på det noget nær værst tænkelige scenarie onsdag eftermiddag. Det var det dog ikke - kun.

- Vi slutter altid med at sparke straffespark, hvis kampen ender uafgjort, og det gjorde den i dag. Når det er sagt, er det da fint lige at få prøvet det, man skal forberede sig på alting, siger John Lammers.

Yuri Yakovenko, Brent McGrath, Agus Garcia, Simon Bækgaard, Lasha Parunashvili og Mathias Kristensen sparkede straffesparkene - kun Lasha brændte - og de er efter al sandsynlighed alle med fra start på et hold, der stort set er så godt, som det kan være med de spillere, træneren har til rådighed.

- Jeg kender ikke noget til modstanderen, men vi skal vise dem respekt, og det gør vi ved at stille med et stærkt hold. Der sker mærkelige ting i pokalturneringen, så vi tager bestemt ikke let på opgaven. Det siger sig selv, at det er et hold, vi skal kunne slå, men det gør vi kun, hvis vi er skarpe i hovederne, viser respekt og tager kampen alvorligt, siger John Lammers, der ikke har klubbens nyeste spiller, Adnane Tighadouini med fra start, men han er dog med på bænken.

Stort potentiale

Selv om mange i Esbjerg er spændte på, hvad han kan, trækker han næppe mange ekstra tilskuere til en kamp, der må betegnes som den største for Hørsholm-Usserød i meget lang tid. For over 20 år siden spillede klubben pokalkamp mod Næstved, der dengang spillede i den bedste række, 1. division, men en kamp mod EfB er alligevel større.

EfB skal møde et hold, der efter to kampe har tre point i serie 1 - 1-3 mod Ledøje-Smørum blev fulgt op af 5-1 mod AB - men ifølge formand Bo Strøm er potentialet til mere end den nuværende placering i serie-hierarkiet.

- Vi har i mange sæsoner spillet med i danmarksserien, og jeg vil også vurdere det nuværende hold til at have potentiale til danmarksserien, fortæller Bo Strøm, der fremhæver klubbens ungdomsarbejde. Fire af klubben U14-spillere er for nylig blevet headhuntet af FC København, men klubbens bedste seniorhold bærer også præg af det fine talentarbejde - i startopstillingen mod EfB vil der formentlig være to af klubbens egne 17-årige stjernefrø.

De to og de øvrige Hørsholm-Usserød-spillere skal op mod følgende EfB-hold:

Jonas Jensen, Jeppe Brinch, Rodolph Austin, Agus Garcia, Jesper Lauridsen - Lasha Parunashvili, Simon Bækgaard, Mark Brink - Mathias Kristensen, Yuri Yakovenko, Brent McGrath.

Kampen på Hørsholm Stadion spilles onsdag 17.15 og kan følges live på www.jv.dk/sport.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dronningens jernnæve

Der er nærmest altid uro i det engelske kongehus, og den seneste tid har uroen haft den iltre prins Harry som omdrejningspunkt. Prins Harry er bror til prins William, der en dag bliver konge, og yngste søn af prins Charles og prinsesse Diana, og sammen med sin kone, den borgerligt og amerikansk fødte hertuginde Meghan, ønsker han at trække sig som såkaldt seniormedlem af kongefamilien. Det er blandt andet ønsket om mere privatliv, der har bragt det unge ægtepar på disse tanker. Den engelske dronning Elisabeth har reageret ved at efterkomme parrets ønske, men samtidig også frataget dem retten til at kalde sig "kongelige højheder", frataget dem retten til at modtage apanage ligesom de to skal tilbagebetale cirka 20 millioner kroner for den nylige renovering af deres residens Frogmore Cottage. Der er langt fra det engelske til det danske kongehus, men dronning Elisabeths beslutning virker klog. Selv om man som kongelig er født ind i en særlig skæbne, er der historisk flere eksempler på, at medlemmer af forskellige kongehuse har frasagt sig disse nedarvede privilegier. I England synes dronningens holdning klar: Hvis du ikke vil arbejde som kongelig, får du heller ikke løn som kongelig. Dette spørgsmål kommer vi uden tvivl også til at diskutere inden længe her i Danmark, idet der i kongehuset lige nu er usædvanligt mange børn. En del af disse vil formentlig heller ikke som voksne kunne fylde en tilværelse ud inden for kongehuset, og derfor vil den til den tid siddende regent i samråd med regering og Folketing skulle træffe beslutninger i samme boldgade som dronning Elisabeths. Et kongehus med nedarvede privilegier er egentlig som konstruktion en anakronisme, men da eksempelvis det danske kongehus nyder massiv folkelig opbakning, er det i praksis en ganske demokratisk indretning. Imidlertid hviler en del af populariteten utvivlsomt på en bred accept af forholdet mellem aflønning og indsats, og her er det klart, at medlemmer af kongehuset for at få apanage skal arbejde for pengene.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];