Annonce
Indland

Polen forsvarer omstridt gasledning: Den gavner hele klimaet

Radu Sigheti/Reuters
Gasledningen Baltic Pipe kan ifølge rapport sænke Polens CO2-udledning mere end Danmarks samlede udledning.

Den 210 kilometer lange gasledning Baltic Pipe, der skal sende gas fra Norge til Polen via Danmark, er afgørende for, at Polens energiforbrug kan gå fra sort til på sigt at blive grønt.

Sådan lyder det fra Polens ambassadør i Danmark, Henryka Moscicka-Dendys.

- Vejen fra sort energi til grøn energi går via blå, hvis man kalde gas det. Det er ikke muligt at gå direkte til vedvarende energi.

- Nogle gange er der ingen vind, andre gange skinner solen ikke, og derfor har Polen brug for den stabilitet, som vi kan få fra gas. Det samme har Danmark i øvrigt stadig, siger hun.

Sammen med investorerne bag Baltic Pipe-projektet - danske Energinet og det polske selskab Gaz-System - præsenterede hun onsdag en rapport, der ser på klimaeffekten af Baltic Pipe.

Den er lavet af den svenske professor Harald Klomp. Han anslår, at Polens CO2-udledning kan blive mindsket med 70 millioner ton om året ved hjælp af Baltic Pipe. Det svarer til 132 procent af Danmarks samlede udledning.

Det er især ved at erstatte kul med gas på kraftværker, da CO2-udledningen fra gas er omtrent det halve af kul.

Projektet forventes ifølge professoren dermed at kunne løse over halvdelen af Polens 2030-mål, der går på at skære udledningen med 120 millioner ton. Polens samlede CO2-udledning er i øjeblikket på 416 millioner ton årligt.

- Man skal huske, at klimaudfordringen er global, og Danmark kan med Baltic Pipe hjælpe Polen med at nå sit klimamål. Samtidig vil det betyde mindre partikeludledning i Polen, men også i Danmark, Sverige og Tyskland, siger Harald Klomp.

Ud over klima er det centrale for Polen, at Baltic Pipe kan mindske afhængigheden af gas fra Rusland, som efter planen helt skal udfases.

- Klimaet og forsyningssikkerhed går hånd i hånd. Det kan man ikke skille ad, siger Henryka Moscicka-Dendys.

Gasledningen skal gå fra Nordsøen via Jylland, Fyn og Sjælland og derfra gennem Østersøen til Polen.

I Danmark har Baltic Pipe-projektet mødt modstand fra mange lodsejere, da gasledningen skal krydse deres jord.

Ifølge Energinet bliver omtrent 550 lodsejere direkte berørt af projektet og skal i forskelligt omfang eksproprieres - altså afgive jord.

- Jeg har fuld forståelse for, at lodsejere er frustrerede over, at de bliver ramt af Baltic Pipe. Det må være svært for den enkelte. Men det er et stort og vigtigt projekt, som vil gavne hele Europas klima, siger hun.

Processen med at bestemme den økonomiske erstatning til de enkelte lodsejere er begyndt på Sjælland, og senere følger Fyn og Jylland.

Byggeriet af Baltic Pipe starter efter planen næste år, og gasledningen ventes at være i drift i oktober 2022.

/ritzau/

Annonce
Link til rapport på Baltic Pipe Projects hjemmeside
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Atomkraft, ja tak

Læserbrev: Har man set mage til narreri. Vores energiminister og co. står der i tv med stort smil og proklamerer, at jyderne vil blive ovenud glade for en erstatning på 5.000 kr pr. år skattefrit' for at få deres livsdrøm ødelagt. Sig mig engang tror den børnehave til Christianborgs politikere selv på, at alle andre som dem selv er dumme? jeg har da aldrig set noget mere naragtigt. Jeg synes, man skal se lidt syd for grænsen fra Medelby til Husum, her kan man ikke finde en kvadratkilometer hvor der ikke står en vindmølle, og hvor hustage er overplastret med solceller til el, Og hvad værre er så betaler den tyske stat for øjeblikket omkring 26 mio. euro til vindmølle- og solcelleejerne, fordi man ikke kan forbruge alt det strøm som produceres. Hvad med at bruge spekulatoren i stedet for at i panik prøve på at indfri valgløfter. Politikerne har også travlt med at ødelægge folks liv på vestkysten i almenvellets navn, nemlig at få lavet en 400 kw ledning, så elværkerne kan sælge strøm til England på de Danske forbrugers bekostning. Hvor længe skal vi finde os i denne form for legaliseret diktatur og løgnehistorier. Er det ikke snart på tide at vi slår bremserne i og ser på konsekvenserne af den hovedløse klimapolitik der føres? Alle de der i børnehaven (Christianborg) taler om børnenes tarv, en floskel som man er ved at være træt af. Den største miljøsynder er jo nok mobiltelefonen, og pc'er, og dem kommer der mange flere af. En teenager i dag kan vel ikke gå mere som 10 meter på en sms og kan åbenbart ikke gå uden at være på hele tiden. Hvad med at lære dem at omgås miljøet på en anstændig måde. Strøm skal vi altid bruge, og helt sikker er, at forbruget vil mindst blive fordoblet i fremtiden, men spørgsmålet er nok mere hvordan den skal fremstilles, og om vi er dygtige nok til at se de rigtige løsninger. Hvorfor forsker man ikke i atomkraft, som jo er den absolut reneste form for udvikling af både strøm og varme, hvad med at se det positive i atomkraft og få det udviklet, så det kan bruges uden at se bomber og krig alle steder. Krige er der nok af og de har altid været der, og hvis politikerne er så naive, at de tror de kan rede hele verden, så kan man kun være målløs, når man ser historisk på det har de danske politikere altid prøvet at behage de store lande, hvad med at stå på egne ben.

Aabenraa

Advarsel: Motorveje lukker

Annonce