Annonce
Sport

Politi anholder mand efter racisme i Manchester-derby

Oli Scarff/Ritzau Scanpix
Politiet i Manchester anholder en mand i forbindelse med racismeepisoden på Etihad Stadium lørdag aften.
Annonce

Politiet i Manchester har foretaget en anholdelse, der knytter sig til en episode af racistisk karakter på Etihad Stadium lørdag aften, hvor Manchester-klubberne City og United tørnede sammen.

Sky News Breaking skriver på Twitter, at politiet har anholdt en mand i sagen.

Lørdagens lokalopgør blev skæmmet af en tilskuer, som i anden halvleg angiveligt rettede abelyde mod Uniteds brasilianske midtbanespiller Fred. Også Jesse Lingard menes at have været offer for racisme under kampen.

Det har altså nu fået det første efterspil.

Begge klubber reagerede skarpt på racismen efter kampen.

Står det til Manchester Uniteds manager, Ole Gunnar Solskjær, bør den pågældende person have forbud mod nogensinde igen at blive lukket ind til en fodboldkamp.

Manchester City var hurtig til at fordømme hændelsen, som cirkulerer på en video på sociale medier. City oplyste, at klubben samarbejder med politiet om at identificere tilhængeren.

Nogle personer, som kastede genstande ned mod Fred, da han skulle tage et hjørnespark, forsøger klubben også at få sat navne på.

I en erklæring skriver Manchester City, at "klubben har en nultolerancepolitik vedrørende alle former for diskrimination. Enhver, som bliver fundet skyldig i racistiske ytringer, vil blive udelukket fra klubben for livstid".

United vandt kampen med 2-1.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Budskabet er forstået – vistnok

Ribe Esbjerg HH For abonnenter

Fjerde gang var lykkens gang: Ribe-Esbjerg på pointtavlen efter fredagsdrama i Lemvig

Annonce