Annonce
Indland

Politi blev overrasket af aggressiv optræden i Albertslund

Anthon Unger/Ritzau Scanpix
Fem er blevet anholdt under politiindsats i Albertslund efter bebudet demo af Rasmus Paludan.

- Folk var mere aggressive, end vi havde forventet, siger politiinspektør Mogens Lauridsen i Københavns Vestegns Politi om mandagens uroligheder i Albertslund.

To gange brugte politifolk tåregas mod unge, der havde sat ild til affaldscontainere og lavet uro dels ved Egelundsvej og dels i Kanalens Kvarter.

Unge, der troppede op i anledning af en bebudet demonstration af Rasmus Paludan, begik hærværk og kastede med fyrværkeri.

- At der ville være en så dårlig og aggressiv stemning, havde vi ikke regnet med, siger politiinspektør Mogens Lauridsen om politiaktionen. Et stort antal kampklædte betjente blev udkommanderet.

To moddemonstrationer var anmeldt i anledning af den omstridte stifter af partiet Stram Kurs. Den ene var arrangeret af bevægelsen Black Lives Matter.

Da klokken nærmede sig 17, besluttede politiet at forbyde Rasmus Paludan at demonstrere. Indtil klokken 12 tirsdag må han ikke demonstrere i Københavns Vestegns politikreds.

Indgrebet skete med henvisning til en bestemmelse i politiloven.

Ved 21-tiden mandag havde Københavns Vestegns Politi registreret fem anholdelser. De skyldes blandt andet brandstiftelse og overtrædelse af forbuddet mod maskering.

En anden Rasmus Paludan-demo søndag aften på Nørrebro i København udløste omfattende ballade med ildspåsættelser og vold mod politiet. Muligvis smittede disse begivenheder de unge på Vestegnen.

- Det kan ikke udelukkes, at nogle har ladet sig inspirere, siger politiinspektør Mogens Lauridsen.

Mandag har det forlydt, at Paludan også vil optræde tirsdag dels på Blågårds Plads og dels i Avedøre. Men mandag aften har man hos Vestegnens politi ikke modtaget en anmeldelse af en begivenhed i Avedøre.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kan vi i det mindste få ærlig kommunikation?

Det lover simpelt hen ikke godt for regeringens troværdighed. I ni ministerier har man skiftet kommunikationschef efter valget. I syv tilfælde er der blevet ansat en kommunikationschef, der træder ind ad døren med et cv præget af tætte personlige eller politiske relationer til den socialdemokratiske minister, der netop har sat sig til rette i ministerkontoret. Der er tale om tidligere personlige rådgivere, valgkoordinatorer og politisk frivillige i valgkampe. Det er dog et tilfælde, insisterer regeringen. Et helt ufatteligt tilfælde, fristes man til at tilføje. Alt er gået rigtigt til. De bedste er valgt, i hvert eneste tilfælde. Og ministrene har overhovedet ikke blandet sig. Hedder det sig. I Danmark er embedsmandskorpset ikke politisk udpegede. Der er godt nok en tendens til, at politikere omgiver sig med flere og flere rådgivere, men kommunikationschefer i ministerier er ikke rådgivere. De er embedsmænd, de arbejder for staten og dermed for borgerne. De får løn af statskassen. De er ikke socialdemokrater eller noget andet - de er upolitiske. Det er derfor, at ansættelserne af de syv kommunikationschefer stikker sådan ud. Det er derfor oppositionen - ført an af Ole Birk Olesen, Liberal Alliance, i en stadig mere og mere kontant retorik insisterer på at få svar fra ministrene på spørgsmålet: Er alt gået rigtigt til? Man forstår den stigende irritation, som bortforklaringerne fortsætter. Det er en dybt beklagelig udvikling. Det er muligt, at politikere har brug for mere og mere politisk rådgivning, og derfor har behov for politiske rådgivere. I så fald er det rådgivere, de skal ansætte, og det skal selvfølgelig ske transparent for alverden. Stå ved det, tag det efterfølgende politiske slagsmål i Folketinget, for ærligt talt vil det være en kamp, der er til at klare. Uanset hvad der siges lige nu på tværs af folketingssalen, vil den næste regering formentlig ansætte endnu flere politiske rådgivere, end denne har gjort. Sådan er trenden. Men vær dog ærlig. Drop skuespillet. Hellere politisk udvalgte kommunikationschefer end fordækte udnævnelser, der skaber tvivl om afsenderen på de budskaber, som vil komme ud af samtlige ministerier de kommende år.

Annonce