Annonce
Indland

Politi frygter burka-konfrontationer

Landets betjente frygter konfrontationer mellem politi og muslimer, hvis politikerne vedtager et forbud mod burkaer.

Formanden for de danske politibetjente, Peter Ibsen, Dansk Politiforbund, forudser, at det vil komme til konfrontationer mellem politiet og muslimer, hvis politikerne vedtager et forbud mod at bære burka og niqab. Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten onsdag.

- Der er stor risiko for sammenstød, hvis vi som politifolk på gadeplan skal til at håndhæve et forbud mod at gå klædt på en bestemt måde. Hvis det er så fundamental en del af de pågældende personers livsførelse og religion, frygter jeg, at kvinderne selv og deres bagland vil vende sig imod os, hvis vi standser kvinderne på gaden, siger han.

- Det vil givetvis også føre til, at visse grupper vil anklage politifolk for at være racistiske, fordi de kommer til at personificere forbuddet. Der er ingen grund til at skjule, at håndhævelsen af et sådant forbud bestemt ikke ville være en opgave, vi vil se frem til. Men vi er loyale embedsmænd, og hvis Folketinget indfører et forbud, som vi skal håndhæve, gør vi naturligvis det, siger Peter Ibsen.

Der findes ingen opgørelse over, hvor mange kvinder i Danmark der bærer burka eller niqab, men flere imamer skønner, at antallet er på mellem 50 og 100.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce