Annonce
Sydjylland

Politi har afsluttet efterforskning af VUC Syd-sagen: Forventer afgørelse inden for en måned

Carsten Arentoft Andersen, leder af afdelingen for økonomisk- og organiseret kriminalitet hos Syd- og Sønderjyllands Politi, har flere gange måtte udskyde forventningerne til, hvornår VUC Syd-sagen skulle være færdigefterforsket.Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Syd- og Sønderjyllands Politi er færdige med efterforskningen af VUC Syd-sagen. Anklagemyndigheden vil nu inden for en måned tage stilling til, om politiet skal gå videre med sagen. Ingen er sigtet i sagen.

Politi: Den langstrakte efterforskning af VUC Syd-sagen har nu endelig fundet sin afslutning. Og inden for en måned beslutter anklagemyndigheden, om politiet skal rejse sigtelse, eller om sagen skal afsluttes. Det fortæller specialanklager Henning Fuglsang Sørensen fra Syd- og Sønderjyllands Politi, som nu skal vurdere, om efterforskningen har givet grundlag for at antage, at der er foregået noget ulovligt i sagen.

- Jeg regner med at have vurderingen klar i løbet af tre til fire uger, siger specialanklageren, der fortæller, at politiet på nuværende tidspunkt ikke har sigtet nogen i sagen.

Politiet blev bedt om at genoptage efterforskningen i februar 2018, efter at Syd- og Sønderjyllands Politi ellers havde afsluttet efterforskningen uden at rejse tiltale i december 2017. Det var Jørgen Holstener Larsen, tidligere tillidsrepræsentant på VUC Syd, der havde anmeldt en række ledere på VUC Syd for det, han betegner som "økonomisk kriminalitet". Han klagede over politiets afgørelse i sagen, og det førte til, at Statsadvokaten bad om at få sagen genoptaget. Politiet har undervejs ikke ønsket at fortælle, hvem der efterforskes, men har flere gange måtte udskyde afslutningen af sagen. Men nu fortæller specialanklageren, at politiet i hvert fald ikke har fundet grundlag for at sigte nogen i sagen.

Annonce

Sagen kort

  • I september 2017 politianmeldte den tidligere tillidsrepræsentant Jørgen Holstener Larsen en række ledere for at have begået det, han betegner som økonomisk kriminalitet.
  • Syd- og Sønderjyllands Politi valgte at stoppe efterforskningen i december, da det ikke mente, der var grundlag for at rejse sigtelse.
  • 4. januar klagede Jørgen Holstener Larsen over politiets afgørelse til Statsadvokaten.
  • 2. februar besluttede Statsadvokaten, at politiet skulle indlede en efterforskning.

Udskudt

I en artikel fra JydskeVestkysten i slutningen af februar 2018 fortalte Carsten Arentoft Andersen, at man forventede at have afsluttet efterforskningen inden for en måneds tid. Altså inden for to måneder, efter at Statsadvokaten havde besluttet, at politiet skulle genoptage sagen. Senere lød forventningen, at man måtte vente til efter sommerferien 2018 på en afgørelse, inden politiet i november 2018 meldte ud, at sagen nok først er færdigefterforsket i 2019.

Henning Fuglsang Sørensen har endnu ikke åbnet sagen og vil derfor ikke udtale sig konkret om efterforskningen. Carsten Arentoft Andersen, leder af afdelingen for organiseret og økonomisk efterforskning hos Syd- og Sønderjyllands Politi, ønsker heller ikke at kommentere efterforskningen.

- Der bliver noget meldt ud på et senere tidspunkt, siger han.

Han har dog tidligere fortalt JydskeVestkysten, at der er foretaget afhøringer i sagen. Han vil dog ikke oplyse, hvem eller hvor mange der er afhørt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Dræbt bilist er endnu ikke identificeret

Leder For abonnenter

Dronningens jernnæve

Der er nærmest altid uro i det engelske kongehus, og den seneste tid har uroen haft den iltre prins Harry som omdrejningspunkt. Prins Harry er bror til prins William, der en dag bliver konge, og yngste søn af prins Charles og prinsesse Diana, og sammen med sin kone, den borgerligt og amerikansk fødte hertuginde Meghan, ønsker han at trække sig som såkaldt seniormedlem af kongefamilien. Det er blandt andet ønsket om mere privatliv, der har bragt det unge ægtepar på disse tanker. Den engelske dronning Elisabeth har reageret ved at efterkomme parrets ønske, men samtidig også frataget dem retten til at kalde sig "kongelige højheder", frataget dem retten til at modtage apanage ligesom de to skal tilbagebetale cirka 20 millioner kroner for den nylige renovering af deres residens Frogmore Cottage. Der er langt fra det engelske til det danske kongehus, men dronning Elisabeths beslutning virker klog. Selv om man som kongelig er født ind i en særlig skæbne, er der historisk flere eksempler på, at medlemmer af forskellige kongehuse har frasagt sig disse nedarvede privilegier. I England synes dronningens holdning klar: Hvis du ikke vil arbejde som kongelig, får du heller ikke løn som kongelig. Dette spørgsmål kommer vi uden tvivl også til at diskutere inden længe her i Danmark, idet der i kongehuset lige nu er usædvanligt mange børn. En del af disse vil formentlig heller ikke som voksne kunne fylde en tilværelse ud inden for kongehuset, og derfor vil den til den tid siddende regent i samråd med regering og Folketing skulle træffe beslutninger i samme boldgade som dronning Elisabeths. Et kongehus med nedarvede privilegier er egentlig som konstruktion en anakronisme, men da eksempelvis det danske kongehus nyder massiv folkelig opbakning, er det i praksis en ganske demokratisk indretning. Imidlertid hviler en del af populariteten utvivlsomt på en bred accept af forholdet mellem aflønning og indsats, og her er det klart, at medlemmer af kongehuset for at få apanage skal arbejde for pengene.

Kolding

Udvalgsformand efter kritik: Patienter i manuelle kørestole skal bruge gammel indgang

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];