Annonce
Esbjerg

Politi: Hundebid var selvforsvar

Foreningen Fair Dog mener, at politiet bør sigte schæferhundens ejer efter episoden. Hunden på billedet har intet med den aktuelle sag at gøre. Genrefoto: Colurbox
Politiet vil ikke sigte den mand, der ejer schæferhunden, som bed den lille hund Axsel. Politiet kalder det selvforsvar, men foreningen Fair Dog mener, at der er grundlag for at sigte manden for overtrædelse af flere paragraffer i hundeloven.

Esbjerg: Syd- og Sønderjyllands Politi vil ikke umiddelbart rejse sigtelse mod den mand, der var i den anden ende af snoren, som var om halsen på den schæferhund, der bed den lille hund Axsel voldsomt i nakkeskindet.

- Det er korrekt, at vi har modtaget en anmeldelse om en sag, hvor en hund har bidt en anden hund søndag den 2. juni i Åmoseparken i Esbjerg. Vi har efterforsket sagen og i den forbindelse blandt andet afhørt begge hundeejere. Og på baggrund af vores efterforskning er vi nået til den konklusion, at der ikke er en rimelig formodning om, at der er begået noget strafbart. Vi vurderer, at hundens adfærd må betegnes som naturligt selvforsvar, og dermed er der ikke sket nogen overtrædelse af bestemmelserne i hundeloven, svarer Jan Lambertsen, Syd- og Sønderjyllands Politi i en mail.

Er politiet bekendt med en underskriftsindsamling blandt områdets borgere, der er utrygge ved netop den schæferhund?

- Nej, det er vi ikke.

Har der tidligere været sager vedrørende denne hund?

- Vi har ikke haft tidligere sager vedrørende overtrædelse af hundeloven omhandlende denne hund.

Annonce

Hundeloven

Charlotte F. Andersson henviser til hundelovens paragraf 6, stykke 2 og paragraf 8, som hun mener, at politiet kunne rejse sigtelse mod ejeren af schæferhunden efter oven på episoden, hvor Axsel endte i gabet på schæferhunden og fik flået et stort stykke nakkeskind af.

Kritisabel opførsel

Hos foreningen Fair Dog mener jurist Charlotte F. Andersson dog, at ejeren af schæferhunden på alle måder har opført sig kritisabelt og uansvarligt.

- Det er sådan set irrelevant, hvilken hund, der startede. Du skal som hundeejer aktivt forsøge at standse angrebet, det er dit ansvar som hundeejer, fastslår Charlotte F. Andersson.

Hun forstår ikke, hvorfor manden nægter at give forsikringsoplysninger til Louise Engelbrecht Mikkelsen og hendes mor.

- Du har pligt til at erstatte de skader, din hund forvolder, i dette tilfælde at betale dyrlægeregningen for behandlingen. Det er det, man har sin hundeansvarsforsikring til. Man bør altid gå i dialog efter sådan en episode og lade forsikringsselskaberne ordne erstatningen. Kan parterne blive enige, så behøver politiet slet ikke at blive indblandet. Hvis politiet ikke vil rejse sigtelse i sagen, kan Louise og hendes mor påklage afgørelsen. Jeg mener, at schæferens ejer står til en bøde på 4.000 kroner for den skade, som hunden har forvoldt, og en bøde for ikke at ville afgive forsikringsoplysninger, siger juristen.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce