Annonce
Udland

Politi i Kina optrævler illegalt bitcoin-netværk

Dado Ruvic/Reuters
Et elselskab, som havde registreret unormal høj aktivitet på elnettet, tippede kinesiske myndigheder.

Politi i det østlige Kina har optrævlet et netværk, som har stjålet elektricitet for op mod 20 millioner kroner i forbindelse med bestræbelser på at udvikle kryptovalutaen bitcoin.

Myndighederne slog til efter at være blevet tippet af et elselskab, som havde registreret unormalt høj aktivitet på elnettet.

Kryptovalutaen bitcoin fremstilles gennem såkaldt blokkæde-teknik, som kræver højteknologisk udstyr og masser af energi. Med blokkæder kan man sende penge verden rundt, uden at banksystemer forsinker processen og formindsker værdien af transaktionerne med gebyrer.

Ved en razzia beslaglagde de kinesiske myndigheder en del udstyr, som gruppen menes at have anvendt til at fremstille den digitale valuta.

Den decentraliserede virtuelle valuta genereres af et stort antal computere, som anvender meget store mængder af elektricitet i processen.

Politiet i Zhenjiang i den østlige Jiangsu-provins oplyser, at der er konfiskeret 4000 illegale udstyrsdele ved en operation, hvor der blev stjålet for op mod en snes millioner kroner el.

- Målt i værdi er dette den største sag om stjålet el, der er afsløret i Jiangsu, skriver politiet i en udtalelse.

Ifølge en undersøgelse, der blev lavet sidste år, forbruger fremstilling af kryptovaluta mere energi årligt end mange lande.

Over halvdelen af de såkaldte "miner", som er kraftige computere, der generer bitcoin, ligger i Kina.

Ordensmagten har truffet "obligatoriske foranstaltninger", som det hedder i meddelelsen, over for flere end 20 mistænkte i sagen.

Værdien af en bitcoin er steget markant i år og ligger fredag på mere end 11.700 dollar (knap 78.000 kroner).

I modsætning til traditionelle valutaer er der ingen centralbank bag bitcoin, og den har ikke nogen regering bag sig.

/ritzau/AFP


Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce