Annonce
112

Politi leder efter fører af Audi A6: Stak af og kørte mod færdselsretningen på motorvejen

Arkivfoto: Michael Bager
Politiet har både lørdag og søndag eftersat den samme Audi A6. Søndag stak han af fra politiet og kørte mod færdselsretningen på motorvejen.

Eftersættelse: En Audi A6 med registreringsnummer XY 46 487 har undsluppet Sydøstjyllands Politi flere gange.

Senest klokken 12.56 søndag, hvor føreren af bilen ikke ville standse, og stak af fra politiet via motorvejen, hvor den kørte mod færdselsretningen.

- Når vi taler om, at han kører på motorvejen mod færdselsretningen, så er det vigtigt, at vi får ham stoppet, understreger vagtchef Jørn Lindhardt fra Sydøstjyllands Politi.

Sydøstjyllands Politi skønner, at bilen holder til i Fredericia- og Kolding-området, og vil derfor gerne høre fra nogen, som måtte have set bilen.

Vagtchefen tilføjer, at de nummerplader, som sidder på bilen, ikke hører til køretøjet, og at det derfor ikke har været muligt at finde frem til føreren af bilen ud fra registreringsnummeret.

Mandag morgen lyder meldingen fra Sydøstjyllands Politi, at Audi'en og føreren af den, ikke er blevet fundet. Finn Ellesgaard Nielsen fra Patruljecenter Syd oplyser dog, at 'der arbejdes på højtryk i efterforskningsafdelingen'.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kan vi i det mindste få ærlig kommunikation?

Det lover simpelt hen ikke godt for regeringens troværdighed. I ni ministerier har man skiftet kommunikationschef efter valget. I syv tilfælde er der blevet ansat en kommunikationschef, der træder ind ad døren med et cv præget af tætte personlige eller politiske relationer til den socialdemokratiske minister, der netop har sat sig til rette i ministerkontoret. Der er tale om tidligere personlige rådgivere, valgkoordinatorer og politisk frivillige i valgkampe. Det er dog et tilfælde, insisterer regeringen. Et helt ufatteligt tilfælde, fristes man til at tilføje. Alt er gået rigtigt til. De bedste er valgt, i hvert eneste tilfælde. Og ministrene har overhovedet ikke blandet sig. Hedder det sig. I Danmark er embedsmandskorpset ikke politisk udpegede. Der er godt nok en tendens til, at politikere omgiver sig med flere og flere rådgivere, men kommunikationschefer i ministerier er ikke rådgivere. De er embedsmænd, de arbejder for staten og dermed for borgerne. De får løn af statskassen. De er ikke socialdemokrater eller noget andet - de er upolitiske. Det er derfor, at ansættelserne af de syv kommunikationschefer stikker sådan ud. Det er derfor oppositionen - ført an af Ole Birk Olesen, Liberal Alliance, i en stadig mere og mere kontant retorik insisterer på at få svar fra ministrene på spørgsmålet: Er alt gået rigtigt til? Man forstår den stigende irritation, som bortforklaringerne fortsætter. Det er en dybt beklagelig udvikling. Det er muligt, at politikere har brug for mere og mere politisk rådgivning, og derfor har behov for politiske rådgivere. I så fald er det rådgivere, de skal ansætte, og det skal selvfølgelig ske transparent for alverden. Stå ved det, tag det efterfølgende politiske slagsmål i Folketinget, for ærligt talt vil det være en kamp, der er til at klare. Uanset hvad der siges lige nu på tværs af folketingssalen, vil den næste regering formentlig ansætte endnu flere politiske rådgivere, end denne har gjort. Sådan er trenden. Men vær dog ærlig. Drop skuespillet. Hellere politisk udvalgte kommunikationschefer end fordækte udnævnelser, der skaber tvivl om afsenderen på de budskaber, som vil komme ud af samtlige ministerier de kommende år.

Annonce