Annonce
Udland

Politi: Migranter på fragtskib formentlig fra Kuwait eller Irak

Marco De Swart/Ritzau Scanpix
Hollandsk politi understreger, at arbejdet med at identificere 25 migranter på fragtskib ikke er afsluttet.

De 25 migranter, der tirsdag blev fundet i en kølecontainer på et fragtskib fra Holland til England, er højst sandsynligt fra Kuwait eller Irak.

Det oplyser politiet i Rotterdam onsdag på det sociale medie Twitter.

I et andet Twitter-opslag understreger politiet ifølge nyhedsbureauet dpa, at processen med at identificere de 25 personer ikke er overstået, og at det derfor endnu ikke kan siges med sikkerhed, hvor personerne kommer fra.

Den chauffør, som fragtede containeren, er ifølge politiet en 39-årig rumæner, som er anholdt. Politiet ved endnu ikke med sikkerhed, om chaufføren kendte til, at der var personer i containeren.

De 25 migranter blev opdaget om bord på fragtskibet "Britannia Seaways", som drives af det danske rederi DFDS.

Skibet stævnede tirsdag ud fra Holland klokken 15.30, men vendte om, efter at de mange blinde passagerer var fundet.

Tirsdag fortalte Gert Jakobsen, informationschef i DFDS, at man tog kontakt til politiet, i det øjeblik man opdagede de blinde passagerer om bord på skibet.

Da skibet med migranterne kom tilbage til den hollandske kaj, ventede politiet på at tage imod dem.

Her blev 23 personer tilbageholdt af politiet efter at have gennemgået en medicinsk undersøgelse, mens to blev bragt til et hospital til behandling.

Ifølge dpa kunne de to, som skulle til behandling, forlade hospitalet igen i løbet af natten.

Episoden med de 25 migranter på fragtskibet følger, efter at man for fire uger siden fandt 39 migranter fra Vietnam omkommet i en lastbil i engelske Essex. Lastbilen var kommet til Storbritannien med færge fra Belgien.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Varde

Jobcenter flytter ud på Ølgod Bibliotek

Leder For abonnenter

Dronningens jernnæve

Der er nærmest altid uro i det engelske kongehus, og den seneste tid har uroen haft den iltre prins Harry som omdrejningspunkt. Prins Harry er bror til prins William, der en dag bliver konge, og yngste søn af prins Charles og prinsesse Diana, og sammen med sin kone, den borgerligt og amerikansk fødte hertuginde Meghan, ønsker han at trække sig som såkaldt seniormedlem af kongefamilien. Det er blandt andet ønsket om mere privatliv, der har bragt det unge ægtepar på disse tanker. Den engelske dronning Elisabeth har reageret ved at efterkomme parrets ønske, men samtidig også frataget dem retten til at kalde sig "kongelige højheder", frataget dem retten til at modtage apanage ligesom de to skal tilbagebetale cirka 20 millioner kroner for den nylige renovering af deres residens Frogmore Cottage. Der er langt fra det engelske til det danske kongehus, men dronning Elisabeths beslutning virker klog. Selv om man som kongelig er født ind i en særlig skæbne, er der historisk flere eksempler på, at medlemmer af forskellige kongehuse har frasagt sig disse nedarvede privilegier. I England synes dronningens holdning klar: Hvis du ikke vil arbejde som kongelig, får du heller ikke løn som kongelig. Dette spørgsmål kommer vi uden tvivl også til at diskutere inden længe her i Danmark, idet der i kongehuset lige nu er usædvanligt mange børn. En del af disse vil formentlig heller ikke som voksne kunne fylde en tilværelse ud inden for kongehuset, og derfor vil den til den tid siddende regent i samråd med regering og Folketing skulle træffe beslutninger i samme boldgade som dronning Elisabeths. Et kongehus med nedarvede privilegier er egentlig som konstruktion en anakronisme, men da eksempelvis det danske kongehus nyder massiv folkelig opbakning, er det i praksis en ganske demokratisk indretning. Imidlertid hviler en del af populariteten utvivlsomt på en bred accept af forholdet mellem aflønning og indsats, og her er det klart, at medlemmer af kongehuset for at få apanage skal arbejde for pengene.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];