Annonce
Indland

Politi skal tjekke tusindvis af sager uden ekstra ressourcer

Rigspolitiet leverer teknisk setup, mens de enkelte politikredse skal vurdere straffesager berørt af it-fejl.

Arbejdet med at gennemgå tusindvis af straffesager, der muligvis bygger på mangelfulde teleoplysninger, kommer til at foregå i de enkelte politikredse.

Det forklarer chefpolitiinspektør Torben Mølgaard Jensen, Rigspolitiet.

- Vi hjælper med det tekniske setup. Men det er den lokale anklagemyndighed og politiet i kredsene, der skal foretage vurderingen, siger han.

Det er op mod 10.000 straffesager i årene fra 2012 til 2019, der skal gennemgås.

Det sker, fordi politiet har konstateret en it-fejl i det program, der behandler oplysninger fra teleselskaberne.

Men selv om det er en krævende opgave, der venter, følger der ikke nye ressourcer med.

- Kredsene er nødt til at gøre det ud fra de ressourcer, der lige nu er lokalt. At man må prioritere nogle opgaver før andre er ikke noget nyt i politiet, siger Torben Mølgaard Jensen.

- Det er politiet, der har fejlet, og så må vi også rette op på det. Det er en skal-opgave, siger han.

Det var en henvendelse fra en bestemt politikreds, der i februar gjorde Rigspolitiet opmærksom på problemet.

- De sidder med data og kan se, der er en forskel mellem rådata og det, vi kalder konverteret data.

- Det giver anledning til, at vi kan se, der nok er et større problem, og at der er tale om en generel fejl, siger Torben Mølgaard Jensen.

Faktisk opstår der allerede i november sidste år en mistanke.

- Vi får en henvendelse i en sag tilbage i november 2018 med en lignende problemstilling. Man går så igennem 60 andre sager, men ender med at konkludere, at der må være sket en enkeltstående fejl.

- Det er først med sagen i februar i år, at man finder ud af, der er tale om en generel problemstilling, siger han.

Der er ifølge chefpolitiinspektøren ikke noget, der tyder på, at fejlen skyldes et menneskeligt svigt.

- Der er ikke noget, der tyder på andet, end at der er sket en fejl i et it-system. Det er rigtig beklageligt, når sådan noget sker, især at det kan køre i så lang tid, siger Torben Mølgaard Jensen.

Det er en sag, der ifølge chefpolitiinspektøren giver anledning til at gennemgå andre procedurer og arbejdsmetoder.

- Når man opdager sådan noget, så kigger man på hele sit setup og giver det et serviceeftersyn for at udelukke andre fejl. Det går vi i gang med, når det her arbejde er sat i gang, siger Torben Mølgaard Jensen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejen

Vejen Kommune vinder vigtigt slag om Skovgårdsvej: Har handlet efter bogen

Aabenraa

Kæmpe narkofangster ved grænsen

Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Kolding For abonnenter

Ansatte skal væk: Mindst 100 stillinger på skoler og daginstitutioner ryger i sparerunde

Annonce