Annonce
Indland

Politi: Svensker medbragte og udløste bombe i Skattestyrelsen

ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix
Dommer beslutter, at 23-årig mand, der er sigtet i bombesag ved Skattestyrelsen, skal varetægtsfængsles.

En 23-årig mand nægter at have fragtet, monteret og udløst den bombe, der eksploderede foran Skattestyrelsen den 6. august i København.

Det er onsdag kommet frem i et grundlovsforhør, hvor manden er blevet varetægtsfængslet til den 24. september.

Manden er iklædt et sort Adidas-sæt. På fødderne har han et par grå sneakers af mærket Nike. Han er karseklippet, omkring 185 centimeter høj og muskuløs af bygning.

Politiets sigtelse går på, at han i en svenskregistreret Citroën Berlingo kørte med bomben, som blev lagt foran Skattestyrelsen tæt ved Nordhavn Station.

Ifølge sigtelsen skete det i forening med en eller flere medgerningsmænd. I forvejen sidder en 22-årig mand varetægtsfængslet i sagen. Også han er fra Sverige.

Hans varetægtsfængsling udløber den 24. september, hvor der dermed vil være et nyt retsmøde for dem begge.

Specialanklager Andreas Christensen fortæller, at svenskeren blev anholdt klokken 18.55 tirsdag, efter at han været internationalt efterlyst siden den 13. august. Anholdelsen skete i Københavns Lufthavn.

Ifølge DR Nyheders oplysninger har han opholdt sig i Libanon.

Hans forsvarer, advokat Sysette Vinding Kruse, oplyste til grundlovsforhøret, at manden gerne vil udtale sig.

Det skete dog for lukkede døre på baggrund af et ønske fra anklagemyndigheden.

- Der kan være en eller flere medgerningsmænd på fri fod. På det her stadie af efterforskningen og med den karakter, sagen har, mener jeg på nuværende tidspunkt, at det vil være skadeligt for vores efterforskning, hvis der slipper detaljer ud om vores arbejde, sagde Andreas Christensen.

På trods af protester fra pressen lukkede dommeren dørene.

Hidtil har der ikke været noget fremme om et muligt motiv til den voldsomme handling den 6. august, hvor en enkelt person fik overfladiske skrammer.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce