Annonce
Udland

Falsk alarm udløste stor politiaktion i Amsterdams lufthavn

Mark Crompton/Reuters
En pilot kom til at aktivere en alarm i Schiphol-lufthavnen, der blev evakueret under stor politiaktion.

Amsterdams internationale lufthavn Schiphol tiltrak sig onsdag aften hele verdens opmærksomhed, da militærpoliti blev tilkaldt en "mistænkelig situation" om bord på et fly.

I mere end en time forsøgte hollandske såvel som internationale medier at finde ud af, hvad der foregik i den travle lufthavn.

Dramaet fik en ende, da hollandsk politi kunne meddele, at alle passagerer og besætningsmedlemmer var kommet sikkert af det pågældende fly.

Mens alle kunne ånde lettet op, var det dog stadig sparsomt med detaljer om, hvad der præcis var foregået i lufthavnen.

Kort før klokken 21 kunne luftfartsselskabet Air Europa dog løfte sløret for kilden til det store drama i Schiphol.

Selskabet oplyser, at en af selskabets piloter ved en fejl var kommet til at udløse en alarm.

- Der blev udløst en falsk alarm på flyet fra Amsterdam til Madrid i eftermiddag ved en fejltagelse. En advarsel, der udløser protokoller for kapringer i lufthavnen, skriver selskabet på Twitter.

- Der er ikke sket noget. Alle passagerer er i sikkerhed og venter på at flyve snart. Vi beklager dybt, tilføjer selskabet i tweetet.

Ifølge det hollandske medie Nos blev der tilkaldt adskillige brandbiler og ambulancer til stedet, da alarmen blev udløst.

Myndighederne betegnede episoden som en Grip 3-situation, hvilket er det næsthøjeste akutberedskab i Holland.

Grip 3 betyder, at der er registreret en trussel mod en befolknings sikkerhed.

Ifølge det britiske medie The Guardian blev store dele af lufthavnen evakueret i forbindelse med episoden.

Schiphol oplyser på Twitter, at lufthavnen er genåbnet og driften fortsætter som normalt.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Udskriv en dosis sund fornuft i en fart

Udeblivelser er et regulært problem i sundsvæsenet. Fordi det er spild af de trængte velfærdsressourcer, når både højt specialiseret personale og dyrt udstyr må vente forgæves på en patient, der ikke dukker op på det afsatte tidspunkt. Derfor er det helt og aldeles håbløst, at et ufleksibelt system tidligere på året betød, at en succes på Kolding Sygehus måtte lægges i graven. Succesen var et forsøg, der gav patienter med en henvisning mulighed for selv at booke en tid til skanning fremfor blot at få stukket systemets tid ud. Forsøget fik antallet af udeblivelser til at falde fra i gennemsnit 14 om ugen til fire. Det viste sig nemlig, at fleksibiliteten betalte sig. At det for patienterne gjorde en forskel. Helt banalt i form af muligheden for at kunne booke en tid, som passede ind med øvrige gøremål. Og sikkert også i form af øget ansvarlighed. En tid, man selv har booket, er svær at udeblive fra. Et sådant forsøg skulle selvfølgelig ikke bare fortsætte, men bredes ud. Ikke bare til andre afdelinger på Kolding Sygehus, men på alle sygehuse. Skulle man tro. Men sundhedsloven er firkantet, og den foreskriver, at patienter skal have en konkret tid i hånden tre dage efter henvisningen. Altså levner loven ikke plads til patientens egen booking. Derfor døde forsøget. Trods et resultat, der uomtvisteligt var positivt for både patienter og sundhedsvæsen. Region Syddanmark skubber på for at få lov til at genoptage forsøget. Ros for det. Forsøget er i sin essens et eksempel på et sundhedsvæsen, der er til for borgerne og ikke det omvendte. Det bør derfor være en formsag for Sundheds- og Ældreministeriet at finde en gangbar vej gennem egne regler og bureaukrati, så patienterne igen kan tages med i planlægningen. Sundhedsloven sikrer vigtige patientrettigheder. Det er godt, og historien viser, at det er nødvendigt. Men det er et sygt sundhedsvæsen, der kvæler gode tiltag i et stift bureaukrati. Må sundhedsministeren reagere hurtigt: Der er brug for en dosis sund fornuft i en fart.

Esbjerg

Fødevarekontrol: For gammel frugt koster Brugsen i Bramming bøde på 30.000 kroner

Annonce