Annonce
Tønder

Politiet åbner sag om Facebook-kommentarer hos lokal DF-politiker

Dansk Folkepartis Jan Voss Hansen, Toftlund, opfordrer nu til en sober tone på sin åbne Facebook-side. Samtidig indleder politiet en undersøgelse af, hvorvidt indlæg på siden er af en sådan karakter, at de er omfattet af straffelovens bestemmelser om trusler. Foto: Hans Chr. Gabelgaard

Avisartiklen om tilladelse til at etablere et bosnisk-muslimsk mødested på Lærkevej i Tønder har fremkaldt voldsomme reaktioner på Jan Voss Hansens (DF) åbne Facebook-side. Her skrives om ild, dynamit og "monococtails". Nu går politiet ind i sagen.

TØNDER: - Brug dynamit.

- Det ender blodigt.

- Så det jo bare at sætte ild til lortet.

Sådan lyder blot nogle af de reaktioner, der er skrevet på Dansk Folkepartis lokalpolitiker Jan Voss Hansens åbne Facebook-side. Her er linket til blandt andet JydskeVestkystens dækning af sagen om etablering af et bosnisk-muslimsk mødested på Lærkevej i Tønder.

Syd- og Sønderjyllands Politi har fået kendskab til kommentarer gennem en forespørgsel fra JydskeVestkysten, der ønskede en vurdering af, hvorvidt der her er tale om trusler og dermed en overtrædelse af straffeloven. Henvendelsen gør, at politiet nu går ind i sagen.

- Vi har valgt at betragte jeres henvendelse på linje med en anmeldelse. Sagen vil derfor nu blive oprettet og visiteret til sagsbehandling. Vi kan p.t. ikke sige noget om, hvorvidt det vil blive betragtet som trusler, siger politiets kommunikationsrådgiver Helle Lundberg.

Annonce

Jeg har valgt en åben platform, så folk kan skrive, hvad de føler. Vi har ytringsfrihed.

Jan Voss Hansen, kommunalpolitiker og folketingskandidat for Dansk Folkeparti, Toftlund
Kommentarerne står for sig selv. JydskeVestkysten har valgt at anonymisere indlæggene på Jan Voss Hansens Facebook-side. Det sker dels, fordi det ikke har været muligt at opnå kontakt til skribenter og dels fordi de kan blive inddraget i en efterforskning og en sigtelse i sagen.

Sober tone

Jan Voss Hansen siger, at han ikke er glad for tonen i nogle af kommentarerne.

- Det vil jeg gerne have mig frabedt, for det overholder heller ikke Facebook-reglerne om en sober tone. Jeg har valgt en åben platform, så folk kan skrive, hvad de føler. Vi har ytringsfrihed. De mange kommentarer er for mig udtryk for, at mange mennesker får luft for deres bekymring og utilfredshed rundt omkring i samfundet. For det er jo ikke kun borgere fra Tønder Kommune, men fra hele landet, der skriver, siger Jan Voss Hansen.

Han siger videre, at han læser kommentarerne, men afstår fra at kommentere dem.

- Men det er klart, at når der kommer indlæg med racistiske tendenser eller noget i stil med "brænd hele lortet", så går jeg ind og sletter, eller tager kontakt til den, der har skrevet, og opfordrer vedkommende til at få det slettet, siger Jan Voss Hansen.

Han overvåger sin side med jævne mellemrum.

- Men jeg kan ikke være der 24/7 (24 timer i døgnet alle ugens syv dage, red.). Det er klart, at jeg fremadrettet vil have en skærpet opmærksomhed, siger Jan Voss Hansen.

Nogle af ovennævnte indlæg, der altså nu også ligger på politiets bord, har stået på hans side i mere end en uge. Det forklarer han med, at han på grund at politisk travlhed som udvalgsformand og deltager i aktuelle budgetforhandlinger ikke har haft tid til at være så aktiv på Facebook.

Kommentarerne står for sig selv. JydskeVestkysten har valgt at anonymisere indlæggene på Jan Voss Hansens Facebook-side. Det sker dels, fordi det ikke har været muligt at opnå kontakt til skribenter og dels fordi de kan blive inddraget i en efterforskning og en sigtelse i sagen.

Ingen kommentar

Talsmanden for de bosnisk-muslimske i Tønder, Elmedin Jassarevic, har intet kendskab til Facebook-reaktioner, og han ønsker heller ikke at kommentere dem.

- Vi glæder os over, at der var stort flertal i byrådssalen for vores sag, og så koncentrerer vi os om at leve op til kommunens krav om indretning af parkeringspladser, siger han.

Efter at JydskeVestkysten har talt med Jan Voss Hansen, har han valgt at opfordre til en ordentlig tone på Facebook-siden. Her skriver han:

- Hej alle. Jeg vil gerne bede om en sober tone på min Facebook side. Jeg vil gerne minde om, at opfordringer om vold og tilintetgørelse ikke er tilladt hverken på Facebook og min side eller i Danmark. Sådanne ytringer kan blive retsforfulgt. Jeg forbeholder mig derfor retten til at slette sådanne kommentarer på min side, når jeg ser dem, idet jeg ikke kontrollere min Facebook-side 24 timer i døgnet. Med venlig hilsen. Jan.

Kommentarer som "Brug dynamit", "Det ender blodigt", "Monococtails" eller "Så det jo bare at sætte ild til lortet" var ikke slettet på det tidspunkt.

Kommentarerne står for sig selv. JydskeVestkysten har valgt at anonymisere indlæggene på Jan Voss Hansens Facebook-side. Det sker dels, fordi det ikke har været muligt at opnå kontakt til skribenter og dels fordi de kan blive inddraget i en efterforskning og en sigtelse i sagen.
Kommentarerne står for sig selv. JydskeVestkysten har valgt at anonymisere indlæggene på Jan Voss Hansens Facebook-side. Det sker dels, fordi det ikke har været muligt at opnå kontakt til skribenter og dels fordi de kan blive inddraget i en efterforskning og en sigtelse i sagen.
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kan vi i det mindste få ærlig kommunikation?

Det lover simpelt hen ikke godt for regeringens troværdighed. I ni ministerier har man skiftet kommunikationschef efter valget. I syv tilfælde er der blevet ansat en kommunikationschef, der træder ind ad døren med et cv præget af tætte personlige eller politiske relationer til den socialdemokratiske minister, der netop har sat sig til rette i ministerkontoret. Der er tale om tidligere personlige rådgivere, valgkoordinatorer og politisk frivillige i valgkampe. Det er dog et tilfælde, insisterer regeringen. Et helt ufatteligt tilfælde, fristes man til at tilføje. Alt er gået rigtigt til. De bedste er valgt, i hvert eneste tilfælde. Og ministrene har overhovedet ikke blandet sig. Hedder det sig. I Danmark er embedsmandskorpset ikke politisk udpegede. Der er godt nok en tendens til, at politikere omgiver sig med flere og flere rådgivere, men kommunikationschefer i ministerier er ikke rådgivere. De er embedsmænd, de arbejder for staten og dermed for borgerne. De får løn af statskassen. De er ikke socialdemokrater eller noget andet - de er upolitiske. Det er derfor, at ansættelserne af de syv kommunikationschefer stikker sådan ud. Det er derfor oppositionen - ført an af Ole Birk Olesen, Liberal Alliance, i en stadig mere og mere kontant retorik insisterer på at få svar fra ministrene på spørgsmålet: Er alt gået rigtigt til? Man forstår den stigende irritation, som bortforklaringerne fortsætter. Det er en dybt beklagelig udvikling. Det er muligt, at politikere har brug for mere og mere politisk rådgivning, og derfor har behov for politiske rådgivere. I så fald er det rådgivere, de skal ansætte, og det skal selvfølgelig ske transparent for alverden. Stå ved det, tag det efterfølgende politiske slagsmål i Folketinget, for ærligt talt vil det være en kamp, der er til at klare. Uanset hvad der siges lige nu på tværs af folketingssalen, vil den næste regering formentlig ansætte endnu flere politiske rådgivere, end denne har gjort. Sådan er trenden. Men vær dog ærlig. Drop skuespillet. Hellere politisk udvalgte kommunikationschefer end fordækte udnævnelser, der skaber tvivl om afsenderen på de budskaber, som vil komme ud af samtlige ministerier de kommende år.

Annonce