Annonce
Sønderborg

Politiet: 40-årig knivdræbt kvindes eks-mand begik drabet

Tirsdag aften blev en 40-årig kvinde knivdræbt i en lejlighed i Dybbøl. Politiet har sigtet hendes eksmand for drab. Foto: Presse-Fotos.dk
Syd- & sønderjyllands Politi har nu meldt ud, at det er den dræbtes eksmand, de har sigtet for drab tirsdag aften i Sønderborg.

Sønderborg: Tirsdag aften blev en 40-årig kvinde dræbt med knivstik i en lejlighed i Sønderborg-området. Nu viser det sig, at drabet er sket i en lejlighed på Mellemløkke - en blind sidevej til Aabenraavej med en række relativt nye lejligheder i to plan. Politiet har netop meldt ud, at det er den dræbtes eksmand, de har sigtet for drabet. Han fremstilles onsdag klokken 13 i et grundlovsforhør ved Retten i Sønderborg.

Syd- & Sønderjyllands Politi fik anmeldelse om knivstikkeriet klokken 19.34 tirsdag. En ambulance blev tilkaldt, men kvindens liv stod ikke til at redde.

Eksmanden blev anholdt i lejligheden.

Syd- og Sønderjyllands Politi var hele aftenen i gang med tekniske undersøgelser og afhøringer i forbindelse med sagen.

På grund af det meget tidlige stade i efterforskningen vil Syd- og Sønderjyllands Politi ikke i øjeblikket oplyse yderligere. Politiet vil forsøge at få lukket dørene i retten for offentligheden.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fortsæt nu endelig bare det gode arbejde

Det har siden september kostet et velfortjent klip i kørekortet, hvis politiet opdager, at du roder med din mobiltelefon, mens du kører bil. 6814 bilister har følt konsekvensen af den strammede lovgivning. Det er mange, men det er ikke en eneste for mange. Tvært imod. Det var på høje tid, at konsekvensen for åbenlyst uopmærksom adfærd i trafikken blev takseret hårdere. Politiet anslår, at op mod 30-35 procent af uheld og ulykker i trafikken skyldes uopmærksomhed. Mennesker kommer alvorligt til skade. Nogen kære dør. Fordi andre mener, at det er nødvendigt at læse en sms, kigge på Facebook, skrive en besked i Messenger, lede efter musik på Spotify. Mens bilen tordner afsted gennem landskabet. Det tager ikke meget mere end fire sekunder at læse en sms og besvare med et thumbs up, en smiley eller et hjerte. Mange af os har gjort det. Men fire sekunder er knap 60 meter hen ad vejen ved skolen. Det er knap 90 meter på landevejen. Og næsten 125 meter på motorvejen, hvor fartbegrænsningen er 110 kilometer i timen. I blinde. Det er livsfarligt, og selvfølgelig skal den slags ligegyldighed med andres liv og helbred koste noget mærkbart. Leder af færdselspolitiet ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Knud Reinholdt, havde forventet, at flere ville lade mobilen ligge, da klippereglen trådte i kraft i september. Det forventede han med afsæt i erfaringer, fra dengang hastighedsforseelser begyndte at koste klip. Sådan er det desværre ikke gået. Der er ikke noget i antallet af klip, der tyder på bedring. Der er ikke noget i færdselspolitiets oplevelser, der tyder på det. I virkeligheden er det nok ikke så overraskende. Vi - og det vi gælder altså næsten os alle - har fået et helt utroligt tæt forhold til vores mobiltelefoner, og vi sætter den over venner, familie, koner og børn i masser af sociale sammenhænge. Der er det dog ikke strafbart, blot tankevækkende. I trafikken derimod skal vi ikke acceptere det. Det tog tid med alkohol og det at føre bil, men det blev dog med tiden totalt uacceptabelt. Vi må samme vej med mobilen, og vejen går over en række klippede kørekort. Klø på, kære politi. Vi trænger tydeligvis til kollektiv opdragelse, og den må være lidt hårdhændet. Hver og en af dem I klipper har fortjent det.

Annonce