Annonce
Indland

Politiet advarer: Børn udlåner bankkonti til kriminelle

Københavns Vestegns Politi har sigtet en række teenagere, der har udlånt deres konti mod kontant betaling.

Hos Københavns Vestegns Politi har man registeret en stigende tendens, hvor teenagere udlåner deres konti mod betaling.

Ifølge politiet bliver de unges konti udlånt til kriminelle, som formodes at bruge de pågældende konti til hvidvask af penge.

Det skriver TV2 Lorry.

Det foregår typisk ved, at en gerningsmand har begået bedrageri - ofte på nettet - og det forhold har vedkommende efterfølgende brug for at få sløret.

Derfor indsætter gerningsmanden de stjålne penge på en anden persons konto mod betaling. Efter politiets oplysninger er der i den type sager tale om hvidvask af beløb i størrelsesordenen 10.000 til 15.000 kroner.

Politikommissær Lars Krogsgaard, der er leder af Københavns Vestegns Politis afdeling for økonomisk kriminalitet, fortæller til Ritzau, at der i slutningen af 2018 og 2019 er kommet flere og flere af sagerne.

- Det er helt klart noget, der har bredt sig i nogle miljøer, hvor man har fundet ud af, at der er nogle nemme penge at tjene ved at sætte sin konto til rådighed, siger Lars Krogsgaard.

Det er ofte unge i alderen 15 til 18 år, der stiller deres konto til rådighed. Men det forekommer også, at børn under 15 år lader sig lokke.

Og hvis de låner deres konti ud til kriminelle, der dermed bruger kontoen til hvidvask af penge, gør kontoejerne sig også skyldige i hvidvask.

- Vi har i mange af sagerne vurderet, at der er grund til at rejse sigtelse for hvidvask, fortæller Lars Krogsgaard.

Indtil videre er der ingen anholdte, men "en del" sigtede. Politikommissæren kan ikke angive det præcise antal sager.

- Det er mange gange banken, der opdager en mistænkelig transaktion på et større beløb. Og der finder man ud af, at beløbet stammer fra en kriminel handling, og så spærrer banken kontoen, siger Lars Krogsgaard.

Politiet opfordrer forældre til at holde øje med deres børns konti.

Samtidig er både det lokale politi og afdelingen for økonomisk kriminalitet ved Københavns Vestegns Politi i gang med at søsætte en større forebyggende indsats, hvor man advarer om problemet.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Bramming samler ind til Knæk Cancer

Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce