Vejen: Politiet har har advaret om det adskillige gange før: Lunderskovvej i Vejen kommune er ikke en motorvej. Alligevel er der bilister, som tager fejl eller bevidst lader hånt om hastighedsbegrænsningen på 80 kilometer i timen.
Onsdag havde politiet derfor igen posteret en af sine atk-biler ved Lunderskovvej. Advarslen på Twitter, efter at adskillige bilister var blevet blitzet, er heller ikke til at tage fejl af:
"Derfor er det heller ikke ok at køre med 130 kilometer i timen i en 80-kilometers zone. Vi kvitterer med en stor bøde og et klip."
Derudover blev 21 andre bilister også blitzet for at have kørt for stærkt - en af dem får også et klip i kørekortet. "Sænk farten, vi kommer igen", lover Syd- og Sønderjyllands Politi.
Fartbøden for at køre 130 kilometer i timen på Lunderskovvej er 3500 kroner, men dertil kommer et tillæg på 1000 kroner.