Annonce
Aabenraa

Politiet advarer om kø: Stort pres ved grænsen lørdag

Syd- og Sønderjyllands Politi forventer stort pres ved grænsen lørdag. Arkivfoto: Lars Salomonsen
Annonce

Kruså: Lørdag er store skiftedag for lejere af danske sommerhuse, og rigtig mange af lejerne er tyske turister.

Derfor forventer Syd- og Sønderjyllands Politi også, at der vil være et stort pres ved de danske grænseovergange lørdag.

- Lørdag venter vi igen stor trafik ved grænsen på grund af sommerferierejsende. Vær derfor opmærksom på, at der kan opstå ventetid i forbindelse med indrejse, og at der kan være tæt trafik ved sommerhusområderne, skriver Syd- og Sønderjyllands Politi på Twitter på både dansk og tysk.

Rådet fra politiet er, at man kører hjemmefra i god tid og vælger at rejse på ydertidspunkter som eksempelvis tidlig morgen eller sen aften. Samtidig opfordrer politiet også til, at man følger med i trafikmeldingerne i løbet af lørdagen.

Henvendt specifikt til de tyske turister er politiet også klar med en opfordring.

- Husk at have rejselegitimation og for eksempel dokumentation for leje af sommerhus klar, når I ankommer til grænsen, skriver Syd- og Sønderjyllands Politi.

Politiet gør også opmærksom på, at der er fem åbne grænseovergange. Frøslev, Kruså og Sæd er døgnåbne. Padborg har åben mellem klokken 07.00 og 23.00, og grænseovergangen ved Pebersmark har åben mellem klokken 07.00 og 19.00. Alle indrejsespor vil være åbne.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

Lige før sæsonstart: Ligaspiller i Kolding er testet positiv for corona

Danmark For abonnenter

Bekymret statsminister vil udsætte åbning af nattelivet og varsler mundbinds-påbud

Annonce