Annonce
Aabenraa

Politiet bekræfter: Byrådsmedlem anmeldt

Beskyldningerne mod det unavngivne byrådsmedlem går blandt andet på, at vedkommende skulle have oprettet falske Facebook-profiler, der er brugt til at videregive forskellige grovheder. Foto: Scanpix

Det er korrekt, at der er indgivet to politianmeldelser mod unavngivent byrådsmedlem i Aabenraa. Politiet er i gang med at vurdere sagerne.

Annonce

Aabenraa: Det skabte furore i byrådssalen i Aabenraa, da løsgænger Kaare Solhøj Dahle på onsdagens byrådsmøde beskyldte et unavngivent medlem af byrådet for blandt andet bagvaskelse via falske identiteter på Facebook.

I samme ombæring oplyste det tidligere medlem af Dansk Folkeparti, at han havde politianmeldt vedkommende.

Den oplysning bekræfter politikommissær Henning Marcussen, Aabenraa Lokalpoliti, torsdag formiddag.

- Der er indgivet en anmeldelse af Kaare Solhøj Dahle, som vi er ved at kigge på. Det er ikke en helt ukompliceret anmeldelse, så derfor er vi sammen med vores jurister i gang med at lave en screening af sagen, og vi er stadig tidligt i efterforskningen, siger Henning Marcussen.

Han bekræfter ligeledes JydskeVestkystens oplysninger om, at der er indgivet en anmeldelse yderligere mod den samme politiker.

- Det er korrekt, at der en anmeldelse mere mod samme person, siger politikommissæren, der derudover kun har denne kommentar til den konkrete sag:

- Da det er en sag med både politisk og mediemæssig fokus, og den omhandler folkevalgte, prioriteres den højt, men jeg kan ikke udtale mig om tidshorisonten.

Helt overordnet kan han sige, at politiet både lokalt og på landsplan oplever flere og flere sager, hvor der er fremsat forskellige ting på Facebook og andre sociale medier.

- Vi har selvfølgelig folk, der har forstand på at spore den slags, men det er jo sådan med it-teknologi, at det er lige fra nemt til svært til rigtigt umuligt, siger Henning Marcussen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Regionalt For abonnenter

Underretninger om belastede børn fortsætter på rekordhøjt niveau: Ekspert savner viden bag tallene

Annonce