Annonce
Indland

Politiet blev advaret om teleskandale allerede i 2010

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Ledelsen i Rigspolitiet blev i 2010 advaret om alvorlige problemer i den afdeling, der håndterer teledata.

Ni år før skandalen om fejl i politiets brug af teledata begyndte at rulle, advarede en medarbejder den øverste ledelse i Rigspolitiet om alvorlige problemer i den enhed, der håndterede teledata.

Det fortæller den nu tidligere medarbejder til Information.

Oplysningen understøttes af notater fra dagbøger og en mailkorrespondance, som Information har set.

- Jeg kunne allerede dengang levende forestille mig, at det her kunne bringe nogle uskyldige mennesker i fængsel, siger den tidligere medarbejder i Rigspolitiet Jørn Holm-Pedersen til avisen.

De nye oplysninger kommer, efter at Rigsadvokaten tidligere på måneden besluttede at udvide undersøgelsen af afsluttede straffesager, hvor teledata har indgået, til at gå tilbage til 2010.

Tidligere har den kun omfattet sager fra 2012 og frem.

Jørn Holm-Pedersen kontaktede i 2010 sin leder i Nationalt Efterforskningsstøttecenter (NEC) for at gøre opmærksom på en række problemer ved politiets teledata.

- Jeg bad dig forleden dag om at "gøre et eller andet" for at få Telecenterets håndtering af teledata på sporet igen. Jeg er bange for, at det er for sent, skrev Jørn Holm-Pedersen i en mail.

Telecenteret er den enhed i Rigspolitiet, der på begæring fra efterforskere i de enkelte politikredse indhenter teledata fra teleselskaberne.

Det er i Telecenteret, at de store problemer med databehandling, der er omdrejningspunktet i den aktuelle sag, har fundet sted.

Ud over tekniske problemer advarede Holm-Pedersen om, at medarbejderne i afdelingen ikke havde den nødvendige viden om brug af teledata.

Hans leder lovede at afholde et møde, men da intet var sket efter et par måneder, sagde Jørn Holm-Pedersen op. Han videresendte derefter sin advarsel til rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg.

Heller ikke Rigspolitichefen vendte tilbage.

I en skriftlig kommentar til Information oplyser Jens Henrik Højbjerg, at han videresendte Jørn Holm-Pedersens mail til den daværende leder af Politiområdet, som Telecenteret hører under.

Adspurgt om Rigspolitiet foretog sig noget konkret baseret på Jørn Holm-Pedersens advarsel, svarer politiets presseafdeling:

- Der er tale om forhold, der ligger ni år tilbage i tiden, men Rigspolitiet har løbende forsøgt at optimere arbejdet i Telecenteret. Udfordringerne i den forbindelse er beskrevet i redegørelsen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Danmark For abonnenter

Liste med banditter i habitter vokser til nye højder: - Flere handler groft uforsvarligt, end nogen havde forestillet sig

Danmark

Podcasten Danmark - Politik med Funding og Løvkvist: Jakob Ellemann sang 'fare, fare, krigsmand', og puttede Jensen i den sorte gryde

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Regeringen gør for lidt ved giftgrunde

Et forbavsende bredt flertal af partierne i Folketinget kunne i december blive enige om ét af de største politiske eksperimenter i nyere tid. Det var, da de indgik aftalen om klimaloven med dens mål om 70 procents reduktion af CO2-udledningen i 2030 i forhold til niveauet i 1990. Prisen er endnu uvis, men den kan blive tårnhøj. Til gengæld er det sikkert, at det ikke vil kunne mærkes på det globale klima, om målet bliver nået eller ej. Dertil er den danske udledning af klimagasser for beskeden. Til sammenligning er det lige så forbavsende, at der i finansloven ikke kunne skaffes flertal for at finde flere penge til oprensning af de ti største giftforureninger i Danmark. Her er den mulige pris kendt. Den bliver på op imod fire milliarder kroner. Og effekten af en oprydning vil være mærkbar for både natur og de mennesker, der bor ved de giftramte områder. Her kunne nogle af de penge, vi som samfund risikerer at skulle brænde af på at nå klimamålet i 2030, gøre gavn. Det er regionernes opgave at stå for oprydningen på giftgrundene, men de har slet ikke penge nok til at løse opgaven. Derfor skal der mange flere penge til fra staten, hvis giften skal væk fra blandt andet Kærgård Plantage, Grindsted og Himmark Strand på Als. De tre steder er alle blandt landets ti største forureninger. Desværre lader miljøminister Lea Wermelin (S) ansvaret forblive hos regionerne. Hun har meddelt dem, at de må komme med en samlet plan, og så må de se, hvad de kan få ud af deres årlige økonomiforhandlinger med staten. Det er meget uambitiøst af en regering, som ellers har meget høje ambitioner på naturens vegne. I stedet er der brug for en bred politisk aftale i Folketinget, som fastlægger et mål for, hvornår de såkaldte generationsforureninger skal være fjernet. Med tilhørende finansiering. Den nuværende situation med dens uvished for de giftramte områders fremtid er helt uacceptabel.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];