Annonce
112

Politiet blitzede langt flere anden gang efter borgerhenvendelse: 71 får bøde - seks får klip

For anden gang inden for to uger blev der blitzet løs her. Foto: Google Street View

Oksbøl: En af politiets fotovogne vendte tirsdag tilbage til Østergade i Oksbøl, og det kostede penge for endnu flere trafikanter end ved en tilsvarende måling for mindre end to uger siden.

Da fotovognen stod i Østergade tirsdag, blev hele 71 trafikanter blitzet. Seks får et klip. Den hurtigste kørte 77 km/t. Hastighedsgrænsen er 50 km/t.

Begge fartmålinger er foranlediget af politiets hjemmeside, hvor man som borger kan bestille en fartmåling. Der er med andre ord bestilt en betjent til at få hastigheden ned ved Oksbøls østlige indfaldsvej.

Ved målingen for snart to uger siden var der 49 trafikanter, der fik en fotohilsen med bøde. Seks af disse fik klip - den hurtigste kørte da 71 km/t.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

JV mener: Der bliver brug for hjælpepakker sommeren over

Meget tyder på, at vi nu er vidne til det største og mest voldsomme tilbageslag, der nogensinde er registreret i USA. Det skrev Dansk Erhvervs cheføkonom, Tore Stramer, i en økonomisk kommentar, organisationen med hovedsæde i den gamle Børsen-bygning i København sendte ud torsdag eftermiddag. Lige ovre på den anden side af gaden ligger Finansministeriet, hvor det torsdag formiddag på et pressemøde blev slået fast, at andet kvartal i år ser ud til at blive det sorteste kapitel i dansk økonomis historie. Til sammen tegner det et dystert billede, der gør det nødvendigt, at vi i et helt usædvanlig grad står sammen om at redde, hvad reddes kan i dansk erhvervsliv. De meget omfattende hjælpepakker rækker formentlig ikke. Derfor er det fornuftigt, at den socialdemokratiske regering torsdag indledte politiske forhandlinger om et såkaldt serviceeftersyn af hjælpepakkerne. Finansminister Nicolai Wammen sagde efter pressemødet, at han kunne forestille sig en forlængelse af hjælpepakkerne til 9. juli. Men det er ikke usandsynligt, at det ikke engang er lang tid nok, hvis ikke for mange ellers sunde virksomheder dør af pengemangel. Det er desværre realistisk, at hjælpepakkerne helt eller delvist skal vare sommeren over for at få den ønskede effekt. Blandt de mange årsager er den hurtigt voksende krise i USA og den meget langsomme genåbning af Danmark. USA er vores største eksportmarked, som op imod 900.000 danske job er direkte eller indirekte afhængige af, så den amerikanske nedtur kan ramme danske virksomheder meget hårdt. Dertil kommer, at regeringen valgte den dyreste løsning, da første fase af genåbningen blev meddelt i mandags. Eksperter præsenterede regeringen for tre mulige modeller for en genåbning. Den valgte model vil ifølge tænketanken Kraka koste et månedligt tab på 14 milliarder kroner, mens mellemløsningen ville have været fem milliarder kroner billigere uden, at den nødvendigvis havde kostet flere menneskeliv.

Annonce