Annonce
Billund

Politiet efterlyser 62-årig mand fra Grindsted

Politiet efterlyser en 62-årig mand fra Grindsted. Arkivfoto: Katrine Becher Damkjær.
En 62-årig mand forlod onsdag sit hjem i Grindsted i nedtrykt tilstand. Derfor er han nu efterlyst af politiet.
Annonce

Grindsted: Sydøstjyllands Politi efterlyser en 62-årig mand fra Grindsted. Han er ikke set, siden han onsdag den 16. september omkring klokken 13.30 forlod sit hjem i nedtrykt sindstilstand.

Politiet er på nuværende tidspunkt ikke ude og lede efter manden med hverken hunde eller helikopter eller lignende, og det skyldes i al sin enkelthed, at ordensmagten ikke aner, hvor den skal begynde med at lede, da han er kørt i sin bil.

- Det er lidt svært at lede efter ham, når vi ved, at han er kørt i sin bil. Det giver ingen mening at gå ud og lede med hunde, hvis vi ikke ved, hvor han er henne. Han kan være i Nordjylland eller på Fyn, siger vicepolitiinspektør Mikkel Ross fra Sydøstjyllands Politi.

I stedet sørger politiet for at holde øje med de nummerpladegenkendelser, der findes rundt omkring. Hvis han i sin bil passerer en af disse, vil hans bil blive genkendt, og politiet vil få oplysninger om, hvor han befinder sig.

Annonce

Laksefarvet bil

Politiet beder offentligheden være opmærksom på, om man møder ham eller ser hans bil - en laksefarvet Citroën C5 med et registreringsnummer CB 72 106.

Politiet ved, at han er kørt fra Grindsted i netop denne bil, og derfor vil man gerne have oplysninger, hvis nogle ser bilen.

Der er nemlig også den mulighed, at Hans Jørgen Christensen er kørt et ukendt sted hen i sin bil og efterfølgende har forladt den.

- Det kan være, at han har forladt sin bil, så vi er interesserede i at høre om det, hvis nogle finder hans bil holdende på en rasteplads eller i et skovstykke. Der er ikke så mange laksefarvede biler, siger Mikkel Ross.

Han bliver beskrevet som 182 centimeter høj og almindelig af bygning. Han har mellemlangt, gråt hår og blå-grønne øjne.

Hvis nogle har set ham, kan Sydøstjyllands Politi kontaktes på telefon 114.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
CORONAVIRUS

Live: Mundbind skal bæres i fitnesscentrene - men ikke under træning

Esbjerg

Hjerneskadet mand fundet i god behold

Annonce