Annonce
Tønder

Lettelse: Forsvundet mand fra Bredebro fundet i live ved Haderslev

Efter massiv eftersøgning har politiet her til eftermiddag fundet en efterlyst mand fra Bredebro. Han blev fundet ved Haderslev. Arkivfoto

BREDEBRO: Tirsdagen igennem ledte et talstærkt mandskab fra Syd- og Sønderjyllands Politi, assisteret af en helikopter, efter en 58-årige mand fra Bredebro.

Midt på eftermiddagen gav eftersøgningen bonus, da manden blev fundet ved Haderslev.

I et kort tweet skriver politet: "Vores eftersøgte mand fra Bredebro blev for kort tid siden fundet tæt ved Haderslev. Pågældende er afkræftet og skal til behandling på sygehus".

Manden forlod sin bopæl i Bredebro mandag aften iført en t-shirt med mønster samt blå shorts. I første omgang forlød det, at manden sandsynligvis var søgt mod et skovområde.

Det blev bestyrket af et vidne, der til politiet havde oplyst, at have set den efterlyste borger mandag aften cirka to kilometer syd for Bredebro og gående i sydlig retning.

Politiet oplyste først på tirsdagen, at man eftersøgte den savnede person med en større styrke og at en helikopter hjalp til fra luften. Derfor kunne man se øget aktivitet og larm i området.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Bramming samler ind til Knæk Cancer

Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce