Annonce
Vejen

Politiet er endnu ikke klar til at sende bøderne

Arkivfoto: Søren Dippel
Syd- og Sønderjyllands Politi venter på at få prøvet et par af sagerne i retten mod deltagerne i Str Jyllands biltræf i Holsted.
Annonce

Holsted: 221 bilentusiaster, som deltog i Streetrace Jyllands biltræf på parkeringspladsen ved Danish Crown i Holsted fredag den 12. juni, venter stadig på, at modtage de bebudede bøder for overtrædelse af forsamlingsforbuddet.

Hos Syd- og Sønderjyllands Politi bekræfter chefanklager Liselotte Bøhm, at 221 personer i sagen er blevet sigtet for at overtræde forsamlingsforbuddet.

Det blev de kort efter, at forsamlingsforbuddet var blevet ændret fra 10 til 50 personer.

- Lige nu er vi i færd med at vurdere sagen, og hvis de sigtede ønsker at gøre indsigelse, er de velkommen til at gå rettens vej, siger Liselotte Bøhm.

Nu er politiet ved at forberede par af sagerne, så de kan være klar til at blive prøvet i retten.

- Der er jo ikke tale om nogle store sager, jeg regner med, at vi får et par prøvesager ved retten i slutningen af august eller i begyndelsen af september, lyder chefanklagerens vurdering.

Bøden for at overtræde det midlertidige forbud mod at forsamles mere end 50 personer og for ikke at efterkomme politiets påbud er fastsat til 2.500 kroner.

I en tilsvarende sag tirsdag den 16. juni var flere hundrede veteranbilsejere ifølge TV2 Østjylland samlet til tirsdagstræf ved Kalø Vig. Men her var det ikke et brud på forsamlingsforbuddet på 50 mennesker, vurderede Østjyllands Politi.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Regionalt

Tidligere JydskeVestkysten-chef giver ledelsen en ordentlig kindhest: - I bør overveje at lukke avisen, inden det bliver pinligt

Annonce