Annonce
Indland

Politiet får 12.000 anmeldelser om it-svindel på et halvt år

Pawel Kopczynski/Reuters
Et nyt center under Rigspolitiet har gjort det nemmere at kortlægge it-svindel på tværs af politikredsene.

I løbet af et halvt år har politiet modtaget hele 12.162 anmeldelser om it-relateret kriminalitet.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra politiets landsdækkende center for it-relateret økonomisk kriminalitet (LCIK), der hører under Rigspolitiet.

Tallet dækker perioden fra december 2018 til maj i år.

Rigspolitiet oprettede i december LCIK.

Det har blandt andet medført, at det er blevet nemmere for politiet at efterforske sagerne på tværs af de 12 politikredse, der er i Danmark.

Det forklarer centerchef Trine Møller og nævner en bedragerisag fra Nordjylland med 197 forhold begået af den samme gerningsmand.

- Gerningsmanden oprettede en salgsannonce, som mange borgere reagerede på. Borgere overførte penge, men varen dukkede aldrig op.

- Gerningsmanden blev varetægtsfængslet og senere dømt for alle 197 tilfælde, siger Trine Møller i pressemeddelelsen.

Denne type kriminalitet fylder da også mest. Ud af 12.162 anmeldelser på seks måneder udgjorde snyd ved samhandel 4209.

Centret har også bidraget til efterforskningen i en bedragerisag, som betød, at otte personer i sidste uge blev varetægtsfængslet i København for omfattende svindel over telefonen.

De otte er mistænkt for at have svindlet ved at udgive sig for at være fra eksempelvis Nets eller banker, når de ringede til godtroende ofre, som var midaldrende og ældre kvinder.

På den måde har de fået udleveret NemID og andre oplysninger, som blev brugt til at tømme forskellige konti.

- Vi har et rigtig godt overblik over, hvilke typer for it-relateret økonomisk kriminalitet, danskerne anmelder. Samtidig ved vi også, hvilke dele af befolkningen, der udsættes for særlige former for kriminalitet.

- For eksempel hvor anmelderen kommer fra, deres alder og så videre. Det betyder, at vi løbende kan lave meget præcise, målrettede forebyggelseskampagner, siger Trine Møller.

/ritzau/

Annonce
Pressemeddelelse fra Rigspolitiet
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Covid 19: Lad os nu bare få ro på

I Italien er syv personer døde af covid 19 også kaldet coronavirus. Omkring 300 er smittet. Også i Storbritannien er der smittede og så at sige på vores dørtrin er der mistanke om et tilfælde i Hamborg. På Tenerife er danskere i isolation på et hotel, efter en italiensk gæst åbenbart har bragt smitten med sig.På den baggrund er det sandsynligt, at smitten kan nå os. Er det en alvorlig situation? Ja, bestemt. Men der er ikke tale om en katastrofe.Det indtryk kunne nemt opstå, hvis man kaster et blik på børserne. De danske aktier har haft de største kurstab i årevis. På de internationale børser er billedet det samme.Kursfaldene er ikke noget bevis på faren fra covid 19, men bekræfter blot, at Mogens Lykketoft havde ret, da han i sin tid og med noget grovere ord konstaterede, at finanssektoren var befolket af sensitive sjæle.Covid 19 er en ny sygdom. Derfor har vi ikke noget naturligt immunforsvar, ligesom det foreløbig kun er en påstand, at Kina skulle have udviklet en vaccine.Men med alle disse forbehold er coronavirus slet og ret influenza. Den sygdom er bestemt ikke til at spøge med. Således døde godt 1600 danske af influenza i sæsonen 2017/2018.For hver af disse afdøde og deres pårørende var der tale om en tragedie. Men influenzadødsfaldene har vi år efter år, uden det udløser panik endsige styrtdyk på børserne.En angstprovokerende kendsgerning er, at vi alle på et tidspunkt skal dø. Den gode nyhed er, at der kun er ringe sandsynlighed for, at coronavirus koster os livet.I sygdommens epicenter, Kina, er omkring 80.000 med sikkerhed smittet, og knap 3000 dødsfald er officielt registreret. Det svarer til en dødelighed med rigtig mange nuller på førstepladsen i procenten af døde i forhold til Kinas enorme befolkning på næsten 1,4 milliarder mennesker. Selv hvis mørketallet i antallet af døde er tre, fire eller endog ti gange højere, er regnestykket det samme.Det er således ikke den sorte død, der hærger. Lad os være vagtsomme, men ikke paniske.

Annonce