Annonce
Indland

Politiet får kritik af efterforskning i Emilie Meng-sagen

Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Efter tre år blev vidne afhørt, da TV 2 rettede henvendelse til politiet. Overvågningsfilm blev ikke sikret.

Godt tre år efter drabet på gymnasieeleven Emilie Meng har politiet fortsat ikke opnået et gennembrud i sagen, og efterforskningen udsættes igen for kritik.

Et vidne oplyser til TV 2, at han oprindeligt kontaktede politiet flere gange, fordi han kørte rundt i Korsør næsten samtidig med, at pigen var ankommet til stationen i Korsør tidligt om morgenen 10. juli 2016. Imidlertid blev han ikke afhørt.

Han medvirker i en udsendelse, som tv-stationen bringer på torsdag. Først da TV 2 spurgte politiet om årsagen til den manglende afhøring, blev han opsøgt af politiet og afhørt, skriver TV 2 søndag.

Forløbet kritiseres af advokat Mai-Britt Storm Thygesen. Hun er bistandsadvokat for pigens mor og stedfar.

- Det bliver jeg da rystet over at høre. Hvis en mand har været på det sted klokken fire om morgenen, hvor der ikke er mange, der er, så er det vigtigt, siger advokaten.

Hun undrer sig også over, at politiet ikke straks i efterforskningen indhentede overvågningsfilm fra en McDonalds i Slagelse. Her spiste Emilie Meng og hendes veninder efter en bytur, inden de rejste med toget til Korsør. Filmen eksisterer ikke længere, idet den slettes efter 30 dage.

- Det er jo børnelærdom, at når en person forsvinder, så er sporene stærkest i starten, siger advokat Mai-Britt Storm Thygesen ifølge TV 2.

Liget af Emilie Meng blev fundet i julen 2016 i en sø ved Regnemarks Bakke nær Borup, altså mere end fem måneder efter hendes forsvinden i Korsør. Hun blev 17 år.

Til BT har advokaten tidligere fortalt, at politiets undersøgelser i begyndelsen var påvirket af ferie.

- Der var ikke alle de ressourcer, der skulle være, og der var også et forholdsvist skiftende mandskab i forhold til, hvem der stod og havde førerhatten på, har Mai-Britt Storm Thygesen sagt.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har ikke ønsket at kommentere kritikken overfor TV 2. Til BT sagde politiinspektør Kim Kliver dog i 2017, at der formentlig blev begået nogle fodfejl i begyndelsen af efterforskningen.

- Indledningsvist har der været en kaosfase, fordi man skulle finde sine ben at stå på i forhold til, hvilken type sag det var. Og det ville være forkert at sige, at politiet i sådan en kaosfase ikke begår fodfejl. Det gør vi, sagde Kim Kliver.

Efterforskningen kan muligvis også være blevet ramt af en mere generel it-fejl i politiet. Den betød, at såkaldte teleoplysninger har været mangelfulde.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

DR er stadig rigeligt stort

Vi har et enormt stærkt Danmarks Radio, der har rigeligt med ressourcer. Statsradiofonien har ganske vist fra årsskiftet gennemført en række programlukninger som en konsekvens af det seneste medieforlig, men tag ikke fejl: DR er fortsat en stor og velpolstret maskine. Fra at have lidt over fire milliarder tvangsinddrevne licenskroner til rådighed hvert år til at drive den vidt og på nogle områder vildt forgrenede koncern, skal DR fremover klare sig med knap 4 milliarder kroner årligt. Det er uanset synsvinkel fortsat et kæmpestort beløb og sikrer DR og dermed staten en meget dominerende medieposition i Danmark. Der er blevet fyret chefer, der er blevet fyret medarbejdere, der er blevet lukket programmer og såmænd også kanaler. Signalet til DR var fra politikernes side klart. Public service er vigtigt, fokuser på kerneopgaven. Public service kan være svært at få greb om. Men det er i hvert fald noget andet end det, markedskræfterne bærer frem. DR skal fokusere på det, andre medieaktører ikke allerede eller alligevel laver. DR skal ikke bare være mere af det samme, men et reelt alternativ til gavn for demokrati, sammenhængskraft og mangfoldighed. Derfor må man undre sig. DR er nærmest gået reality-amok. Danske Damer i Dubai. Øen. Familien Asbæk. Og Fars Pige – lad os holde fast i den. En problemstilling om unge og forældre er bestemt relevant i public service-perspektiv. Men en serie om et forskruet københavnsk familieforhold er en udstilling af ekstremer. Det er ikke dokumentar, det er et freakshow. Det samme kan man sige om serien ”Cougarjagt”. Det kan være public service at kigge ind i parforhold, i kærlighed og samliv. Også på tværs af generationer. Men så er det ikke rendyrket reality-tv om en førtidspensionist, der har sex med unge mænd. Det er godt tv. Det er underholdning. Men det er altså tv, der produceres i store mængder på de kommercielle tv-kanaler, alle tv3-varianterne og kanal 4, 5, 6 og så videre. Det er ikke derfor, vi har DR. DR må gerne samle et stort publikum. Men det skal ikke være på at kopiere det private marked. DR får en enorm statsstøtte for at levere noget andet. Kan koncernen ikke det, er der bestemt basis for endnu en nedjustering af DR.

Haderslev

Socialrådgiver beretter om rystende arbejdsforhold: Kommunal leder foreslog glemsomhed i retssag

Annonce