Annonce
Indland

Politiet forlænger opholdsforbud i Nørrebroparken

Emil Helms/Ritzau Scanpix
I den kommende weekend vil der være forbud mod at opholde sig i dele af Nørrebroparken på visse tidspunkter.

Også i den kommende weekend vil der som det foreløbig eneste sted i landet være opholdsforbud i dele af Nørrebroparken i København.

Det oplyser Københavns Politi i en pressemeddelelse.

Opholdsforbuddet gælder områderne Hørsholmparken og Skaterparken, og det indebærer, at man ikke må tage ophold i områderne fra klokken 18-06 fredag, lørdag og søndag.

For den del af skaterparken, der ligger umiddelbart foran Café Friheden, vil opholdsforbuddet dog først være gældende fra klokken 22.00.

Det vil fortsat være tilladt blandt andet at gå, løbe og lufte hunde i områderne, men man må ikke tage ophold. Gør man det, vil det udløse en bøde på 2500 kroner.

Beskeden fra Københavns Politi kommer samme dag, som myndighederne har indført flere restriktioner i 17 hovedstadskommuner, efter at antallet af smittede med coronavirus den seneste tid er steget.

De nye restriktioner, som træder i kraft torsdag, indebærer blandt andet, at restauranter, caféer og barer skal lukke klokken 22.

Desuden bliver det et krav, at stående gæster og ansatte, der har kontakt til gæster, skal bære mundbind eller visir.

Som nævnt er Nørrebroparken det eneste sted i landet, hvor politiet har indført opholdsforbud.

Flere steder i landet har politiet dog udpeget hotspots, hvor man holder særligt øje med, om de gældende regler bliver overholdt og kan indføre opholdsforbud, hvis politiet skønner, at det er nødvendigt.

I København drejer det sig om Kongens Have, dele af Fælledparken, Islands Brygge, Dronning Louises Bro og området langs Sandkaj samt ved Göteborg Plads.

Nordjyllands Politi har udpeget Aalborg havnefront fra krydset Strandvejen/Toldbodgade og hele vejen langs havnefronten hen til Honnørkajen samt Jomfru Ane Gade i Aalborg som hotspots.

På Fyn har politiet et særligt godt øje til Munke Mose, Eventyrhaven og Skovsøen/Engen i Odense samt Christiansminde i Svendborg.

Endelig er Botanisk Have i Aarhus udpeget som et hotspot af politiet.

/ritzau/

Pressemeddelelse fra Københavns Politi på politi.dk
Annonce
Danmark

Mandagens coronatal: Fortsat under 100 indlagte - 17 i respirator

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg

Asbjørn lå død i 104 minutter på et skib i Nordsøen: Nu modtager hans kolleger international hæder for deres heltemod

Erhverv For abonnenter

Efter blodprop og rekrutterings-problemer: Kendt kædebutik lukker og slukker i butikscenter

Vejen For abonnenter

Skolebestyrelsesformand tager orlov: - Debatten er løbet lidt af sporet, og der er måske kommet for mange følelser ind over

Haderslev

Fandt inspiration til sit drømmejob på YouTube: 19-årige Julie åbner Sesse's Hundesalon

Esbjerg

Vanvittig kørsel: 83 snuppet i fartkontrol - højeste hastighed målt til 144 km/t på landevej

Aabenraa For abonnenter

Efter tre års ventetid: Nu er der håb for de tissetrængende

Esbjerg

Fare for kvælning for børn: Jelly-produkter solgt i Aarhus og Esbjerg kaldes tilbage

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Kolding

Miljøstyrelsens rådgiver sår ny tvivl om Marina City: Kommunen har ikke gjort det godt nok

Danmark

Nu bliver køreprøven dyrere: Fremtidens nye bilister skal betale for mere politiarbejde - og det undrer kørelæreres forening

Kolding

Efter kritik af miljøberegninger: EL kræver fuldt stop for Marina City

Varde For abonnenter

Line Berner: Derfor var jeg alligevel nødt til at trække mig som Venstre-kandidat

Esbjerg

70-årig gik fra sin bopæl og blev efterlyst: Fundet i god behold

Annonce