Annonce
Indland

Politiet forlænger visitationszone i København

Mandag har politiet valgt at forlænge visitationszone. Dermed vil den have varet mere end tre måneder.

Siden den 16. september har politiet kunnet visitere borgere på dele af Nørrebro og dele af Københavns Nordvestkvarter uden at have en konkret mistanke om, at de har gjort noget kriminelt.

Visitationszonen udløb mandag, men nu har politiet forlænget den med yderligere to uger til den 23. december.

Det oplyser Københavns Politi i en pressemeddelelse.

Dermed vil visitationszonen have været gældende i mere end tre måneder, når den udløber næste gang.

Begrundelsen for forlængelsen er konflikten mellem banden Brothas på den ene side og udbrydergruppen NNV på den anden.

- Formålet med visitationszonen er at skabe tryghed for borgerne i området ved blandt andet at sikre, at personer ikke bærer eller besidder våben, lyder det i politiets pressemeddelelse.

Det var med Politiloven i 2004, at politiet fik muligheden for at oprette visitationszoner. Det skete blandt andet på baggrund af en række alvorlige knivstikkerier i nattelivet.

Politiet må i visitationszoner kropsvisitere personer, deres tøj og andre genstande for at kontrollere for våben.

/ritzau/

Annonce
Pressemeddelelse fra Københavns Politi på poitiets hjemmeside
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vi gør det fortsat ikke godt nok

Møgsagerne i det offentlige Danmark har stået i kø med milliardsvindel med udbytteskat, misbrug af Socialstyrelsens midler og tilsyneladende meget grove forhold hos Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse. Lokalt har vi såmænd også haft et tilfælde, hvor fire personer er blevet sigtet for bedrageri mod Sygehus Lillebælt. Alt dette til trods: Vi er fortsat verdens mindst korrupte land sammen med New Zealand. Det viser anti-korruptionsbevægelsen Transparency Internationals årlige undersøgelse af forholdene i 180 lande. Egentlig er det ikke så overraskende. Inderst inde ved de fleste danskere jo godt, at bestikkelse hører til sjældenhederne. Få borgere kunne finde på at tilbyde myndighedspersoner erkendtligheder i forventning om modydelser. Og endnu færre offentligt ansatte kunne formentlig drømme om at tage mod penge eller tvivlsomme vennetjenester. Vi har grund til at glæde os over dette forhold. Korruption er en kræftsvulst på samfundet. Den gør alt dyrere og langsommere, fordi udgifterne til korruption skal lægges oven i prisen på alle projekter, hvor man tilmed langtfra kan være sikker på, at de bedste og billigste får overdraget en given opgave. Derfor er det heller ikke noget tilfælde, at de mest korrupte lande som regel også er de fattigste med for eksempel Sydsudan, Somalia og Syrien som nationer, der både er bundkorrupte og aldeles rædselsfulde at bo i. Korruption er imidlertid langtfra kun et økonomisk problem. Endnu værre er det, at bestikkelse tærer på ethvert samfunds vigtigste kapital, nemlig tilliden mellem borgerne indbyrdes og i forhold til myndighederne. Danmark er fortsat et samfund bygget på gensidig tillid. Men ligesom vi trods førstepladsen mister point på opgørelsen over korruptionens omfang, er der også en blevet plads til en lille tvivl i mange danskeres forhold til myndighederne. Den situation er netop opstået på grund af den senere tids mange skandaler. Så jo, vi gør det godt. Men vi gør det fortsat ikke helt godt nok.

112

30-årig indbrudstyv hærgede Kolding i måneder, inden han meldte sig selv: - Jeg gjorde det af grådighed

Annonce